Beretning om jubilæet

Naturpark Mølleåens Venners reception i anledning af Naturparkens 75 jubilæum blev særdeles vellykket.

Kalkgården havde stillet sine historiske lokaler til rådighed. 130-140 mennesker kom forbi på de to timer. De fyldte de tre lokaler op til bristepunktet og snakken gik livligt. Lars Juel Sørensen og Alf Blume spillede til de fælles sange og der blev holdt taler.

Naturparkrådets formand, Peter Hansen, talte på de 4 kommuners vegne og roste græsrødderne. Uden deres indsats var Naturparken sandsynligvis aldrig blevet til noget. Borgmester Ole Bondo overrakte “en pose penge” fra Furesø Byråd til Naturpark Mølleåens Venner med tak for mange års godt arbejde. Også Egedals tidligere borgmester, Willy Eliasen, havde forladt Venstres landsmøde for at hilse på. Naturparkens Venners formand Troels Brandt takkede og erindrede om de mange, som i løbet af de 75 havde gjort en indsats for at bevare naturen og få Naturparken etableret. Pengene vil blive brugt på formidlingen af Naturparken, ligesom turguiden er et led i det formidlingsarbejde, som skal udføres i de kommende år.

75 års jubilæum – Turguide

Søndag den 8. oktober 2017 kl. 13-15 fejrer vi Naturpark Mølleåens 75 års jubilæum ved en reception på Kalkgården, Farumvej 137. Her vil bl.a. Naturparkrådets formand, Peter Hansen, tale. Selv om kun er knap et år siden, at Naturparkens formalisering og certificering kunne fejres, vil vi ikke undlade at markere 75-året for udpegningen Naturparken, som blev offentliggjort den 4. oktober 1942 i landets aviser.

Antallet af parkeringspladser på selve Kalkgården er begrænset og rabatten på Farumvej, som er nyslået, kan være våd i øjeblikket. Der er parkeringspladser i skoven ved Kalkværksvej nogle hundrede meter mod vest, hvor det ikke vil give problemer, selv om man parkerer på selve skovvejen.

Ved receptionen præsenterer Naturpark Mølleåens Venner sin nye turguide i lommeformat, som udleveres gratis til medlemmerne på receptionen som en jubilæumsgave.

”Turguide – Naturpark Mølleåen” er et led i Naturparkens fortsatte publikumsrettede tiltag, som beskriver 17 vandre- og cykelture, der dækker hele Naturparken. Det er en bogudgave af Naturparkens digitale guide sat op i et praktisk format, så den kan ligge i en jakkelomme, når man skal på tur i det interessante og smukke tunneldalslandskab. Den indeholder kort og beskrivelse af 118 lokaliteter med alternative stier og parkeringspladser. Naturparkens beliggenhed ved S-stationerne og dens mange stier i åbent land gør imidlertid bogen interessant for hele hovedstadens befolkning, som endda kan medbringe cyklen i S-toget.

Bogens pris er 99 kr og den kan bl.a. købes hos de lokale boghandlere omkring Naturparken: Se også link til bogens side.

Lørdag 28/10 2017 kl. 13.00 – Fortiden i Farum Lillevang

Vi går en tur i Farum Lillevang, som på det tidspunkt forhåbentlig endnu står i efterårsfarver. Troels Brandt fortæller med hovedvægt på historie og arkæologi – men også om landsbyernes kuperede overdrev gennem mange hundrede år, som senere blev et vigtigt råstofområde. Der fortælles om det store felt med bronzealdergrave, den forsvundne landsby, Bothelstorp, pottemagerovnene, som antageligt var Roskildebispens ”industriproduktion”, og digeresterne fra det gamle middelalderlandbrug før udskiftningen i 1700-tallet. Emnerne har tilknytning til udstillingen om Farum på Furesø Museers Mosegården i Værløse, hvor Troels Brandt har deltaget i udarbejdelsen. Udstillingen løber til udgangen af 2017.

Mødested: Parkeringspladsen på Regimentsvej 3-5, Farum – skråt overfor Rema 1000 bag skoven. Deltagelse 10 kr.

Søndag 7/1 2018 kl. 13.00 – Nytårstur – Nye stier Ganløse

Den årlige nytårstur, som er en rask vandretur efter højtiderne, har i de senere år gået til nye steder i og omkring Naturparken, som er værd at vise frem.

I år gælder det stien ved Mørkhøjvej og den nyeste sti ved Broskov Bakke, som er omtalt i en særskilt artikel i bladet– en vandretur på 7,5 km. I dårligt føre vil turen blive kortet af. Det bliver som udgangspunkt turguidens Tur 9.

Guider er Hans Hjordt Hansen og Steffen Erichsen

Mødested ved Ganløse Rytterskole, Østergade 1, Ganløse. Deltagelsen koster 10 kr.

Lørdag 8/7 2017 kl. 13:00 – Damvad Ådal

Damvad Ådal, Langåsen og Ganløse Egede – Lørdag den 8. juli kl. 13:00.

Det er en vandretur på 8,4 kilometer. Turen foregår hovedsageligt i et smukt åbent land-skab mellem Ganløse, Slagslunde og Ganløse Eged, hvor man kan nyde adgangen til et fredeligt landbrugsland og et idyllisk skovbryn. Vi ser de karakteristiske åse og søer, skabt i istiden.
Mødestedet bliver parkeringspladsen Rytterskolen, Østergade 1, Ganløse
Bus nr. 334 har stoppested i Ganløse.
Der er et symbolsk deltagergebyr på 10 kr. for voksne.

Lørdag 5/8 2017 kl. 13.00-15.30 – Ryet

En vandretur på 4,6 km rundt omkring Ryet – en del på trampestier. Vi skal bl.a. se på oldtidsagre, oldtidsveje, gravhøje, istidens gletsjerport, motiverne til to af Vilhelm Hammershøjs landskabsmalerier og et smukt landskab med en af Naturparkens bedste udsigter. Guide: Troels Brandt
Mødested: Parkeringspladserne ved hjørnet af Christianshøjsvej og Skovhavevej i sydøsthjørnet af Ganløse Ore.
Der er et symbolsk deltagergebyr på 10 kr. for voksne.

Skyggekort Ganløse Ore

Vilh. Hammershøj – Ryet ved Farum – 1897 – Ordrupgård

Vilh. Hammershøj – Ryget – 1897 – Statens Museum for Kunst

Thomas Lundby – Landskab med bakker – 1846-7 – Ribe Kunstmuseum

 

Lørdag 23/9 2017 kl. 13 – Besøg på Barresøgård

Da vi for et par år siden arrangerede en tur til besøgsgården Barresøgård, sprængte deltagerantallet alle rammer, og vi blev nødt til at justere i programmet. Alligevel blev turen en absolut succes, og vi har fået flere opfordringer til at gentage arrangementet. Det vil vi så gøre.

Vi mødes på p-pladsen ved Nyvangshus på hjørnet af Nyvangsvej og Farumvej over for nr. 90 (Kraks kort 104, K3), hvor bus 334 har stoppested i begge sider af Farumvej.

Fra p-pladsen går vi ad stier og småveje til Barresøgård, hvor bondemand Lars står parat med frisklavet kaffe og te, æblemost til børnene og det herligste nybagte brød, og alt er naturligvis økologisk. Her hygger vi os med sang og musik, medens vi nyder bordets glæder, inden vi skal hilse på gårdens forskellige dyr.

Obs!! Turen er kun for foreningens medlemmer

Turen er børnevenlig og også velegnet for barnevogne. Alle er velkomne, men der opkræves før start kr. 30 pr. voksen, børn deltager gratis.

Vi beklager, at turen ved en fejl står som søndag 23/9 i bladet.

Onsdag 10/5 2017 kl. ca. 18.00 Krogenlund

I forbindelse med åbningsarrangementet for Naturparken ved badepladsen ved Buresø, som begynder kl. 17 er det aftalt. at Naturpark Mølleåens Venner ca. kl. 18.00 går en tur med de voksne og de større børn, som har lyst til at gå rundt om Småsøerne og gennem Krogenlund i den nyudsprungne bøgeskov. Rundturen er ikke egnet for handicappede på 2. halvdel efter Småsøerne. Turen er på lidt under 3 km. Guider er Troels Brandt og Anna Bodil Hald.
Se i øvrigt Naturparkens arrangement

Lørdag 10/6 kl. 13-17 – Naturpark & Naturvin

Aflyst

Som led i Furesø Picnic står Naturpark Mølleåens Venners for cykelturen rundt om Farum Sø og Birgit Pichat fra Vores Marked for mini vinsmagningen.

Vi mødes på Farum Station og følger Farum Søsti (10 km rute) på grus- og småstier uafhængigt af biltrafik. Der bliver stop undervejs, hvor der bliver fortalt om naturen og kultursporene langs søen.

Selve cykelturen forventes at vare ca. 3 timer inkl. stop undervejs.
Der bliver en pause undervejs, hvor man kan indtage medbragte forfriskninger.

Turen afrundes med en mini vinsmagning på naturvin midt i det grønne, langs søbredden.
En skøn afrunding på turen.

Har du ikke egen cykel, er det muligt i anledning af picnicfestivalen at låne en gratis cykel til turen på Farum Station. Det anbefales at booke cykel i forvejen, da antal er begrænset.

Der skal bestille plads på Picnicfestivalens hjemmeside

Thorvald Vognsen – Naturparkens fader

Naturpark Mølleåen opstod reelt som uopdyrkelige naturområder i kongens jagtrevir under renæssancen. I forbindelse med overjægermester von Langens genopretning af de ødelagte skove i 1760’erne og den efterfølgende skovseparation blev disse skove langs Øvre Mølleådal og Hareskovene derfor udskilt fra det landbrugsmæssige fællesskab, som på samme tid blev skødet til bønderne og udskiftet. Dermed fremkom den klare sondring mellem naturområder og landbrug, som man i dag prøver at råde bod på i landbrugslandet. I Naturparken blev der anlagt ”von Langen plantager” i både Ganløse Ore og Uggeløse Skov – og i naboen Nørreskov.

Da lystgården Farumgård i 1890’erne valgte at sælge sin jord til et udstykningsselskab og kaste sig over råstofudnyttelse og turisme i stedet, blev overretssagfører V.M. Amdrup bestyrelsesformand for Farumgårds selskaber. Han blev også primusmotor i modellen omkring den private Slangerupbane, som fra 1906 og de næste 30 år blev drivkraft i turismen omkring banen. Den senere naturpark blev til et populært turiststed. I 1911 blev V.M. Amdrup stifter og første formand for Danmarks Naturfredningsforening.

Statsminister Thorvald Stauning og V.M. Amdrups efterfølger som formand i DN, Erick Struckmann, fik i 1938 fredet en grøn ring omkring København. Erkendelsen i 1922 af den særegne geologi i området langs banen og Mølleåen, populariteten af dette område blandt københavnerne og DN’s interne kendskab hertil var sandsynligvis årsag til, at dette område opstod som ædelstenen på ringen af fredninger i form af foreløbige fredninger.

Når Staunings yngre kollega, cigarsorterer Thorvald Vognsen, siden fremstod som stifteren af Naturparken, kræver det derfor en nærmere forklaring.

Thorvald Vognsens baggrund som cigarsortereren, der blev formand for et arbejdsudvalg af forskere – en parallel til cigarsortereren Thorvald Stauning – gav anledning til en nu glemt artikel af Frederik Opffer i 1953, ”Naturparken og dens fader”. Den blev skrevet efter den første endelige fredning af Naturparkens akse, Mølleåens tunneldal, som blev gennemført i 1948. Det er på grundlag af denne artikel muligt at udvide karakteristikken af Thorvald Vognsen, som vi i dag ellers primært har kendt fra arbejdsudvalgets bog og to kommenterede arbejdshæfter.

Thorvald Vognsen blev født i landsbyen Vinkel ved Viborg i 1883 i en familie, hvis gård endte på Hjerl Hede – det jyske frilandsmuseum. Han blev udlært cigarsorterer og drog derefter på valsen til Tyskland. Siden slog han sig ned og boede i 10 år i Sverige, hvor han blev gift. Da de kom til Danmark, bosatte de sig i København, hvor han fortsatte som cigarsorterer. Han fik ingen boglig uddannelse, men var en videbegærlig læsehest, der rejste i det meste af Europa og tog på en række højskoleophold – i Grundtvigs ånd. Han dannede og ledede endda en række studiekredse flere år inden AOF. Han var jordbunden, men kunne rive folk med sig i sin begejstring.

Om han fik idéen til naturparken i Sverige eller Tyskland, hvor sådanne for længst var opstået, eller han selv fik idéen, som artiklen hævder, får nok stå hen i det uvisse. Under alle omstændigheder satte han sit eget præg på idéen og gik først til hjemegnen Viborg. Her foreslog han en naturpark med pædagogisk sigte i 1938 – antageligt Dollerup Bakker. Ideen blev antaget, men gik så i stå igen på grund af krigen.

Næste gang dukkede han i 1942 op i København hos Stauning og Johannes V. Jensen. Stauning havde jo allerede fire år tidligere fredet tunneldalsområdet ved Øvre Mølleå, og Johs. V. Jensen havde skrevet i de første pjecer for Slangerupbanen og romanen Bræen, som vejede tungt i den senere begrundelse for tildelingen af Nobelprisen. Det synes derfor velgennemtænkt, at han i den nationale samlings år netop gik til disse to for at præsentere sin idé om den pædagogiske naturpark, hvor alle kunne danne sig indtryk af landets dannelse og historie.

Ideen blev straks grebet, og de anbefalede ham at indkalde et fagligt arbejdsudvalg af især geologer og pædagoger. Stauning blev selv sammen med en gruppe kendte forskernavne en af de 10 indbydere og ifølge artiklen også deltager i det første møde den 28/3 1942 på Lærerhøjskolen Emdrupborg. Johs V. Jensen skrev i stedet et langt anbefalingsbrev, hvor han gik ind for Vognsens idéer. Stauning døde 2 måneder efter, men 3/10 kunne arbejdsudvalget vedtage forslaget, som ikke overraskende blev det område, som Stauning allerede havde foreløbig fredet. Forskerne betegnede Thorvald Vognsens plan som genial og valgte ham enstemmigt som formand for udvalget, hvor han sad i 25 år indtil 1967.

Den 4/10 1942 strømmede aviserne over af lovprisning. Efter den efterfølgende præsentationstur 26/10 var Politikens overskrifter: ”I det skønneste Nordsjælland forberedes storstilet dansk naturpark. Et monument af enestående art over dansk geologi, arkæologi og historie … båret frem af dansk videnskabs fornemste navne.

I artiklen fra 1953 fortælles på baggrund af Vognsens udtalelser: ”Det er meningen, at enhver ude i naturen ved selvsyn skal kunne få et indtryk af de forskellige tidsaldre, af den forhistoriske og historiske udvikling op til vor tid, og samtidig få overblik over botanik, skovbotanik og zoologi, ja sådan kan man blive ved, fordi netop denne egn er så rig på forekomster af almen interesse.” Endvidere læser man: ”Naturparken er på papiret en kendsgerning, men endnu vil der gå nogle år, inden alle planlagte fredninger og anlæg af stier er gennemført.”

Det kom i stedet til at tage 63 år, men det var ikke Vognsens skyld. Tiderne ændrede sig, da Fingerplanen kom og byens folk flyttede ud omkring Naturparken i stedet for at komme som turister. Man mente, at fredningerne kunne undværes, da man nu havde en statslig planlægning. Politiken præsenterede i 1959 en plan, hvor en ringvej fra Helsingør skulle følge A6 langs ”Købstadsringen”, så der var plads til bl.a. Naturparken. Også Fingerplanens fader, Steen Eiler Rasmussen, anbefalede, at man skulle holde det grønne fri i Nordsjælland og bygge hovedstaden mod vest. Men Staunings stærke hånd bag fredningerne var faldet bort, som Politiken allerede tidligt konstaterede.

Transportministeriet, som åbenbart altid kommer uheldigt afsted (i Naturparken tillige med Fiskebækbroen), fik imidlertid på trods af planlæggerne vedtaget en projektlov om B5 tværs igennem Naturparken i 1967. Senere blev det også til en transportkorridor på stedet. Loven om B5 blev ophævet i 1998, men transportkorridoren blev bare liggende, selv det ikke på 50 år er lykkedes at dokumentere noget behov.

Om Transportministeriets negligering af planlæggerne havde nogen betydning vides ikke, men efter 25 år var arbejdsudvalget kørt træt, og den 85-årige Vognsen skrev, at han ikke havde helbred til at deltage i møderne mere. Arbejdsudvalget nedlagde sig selv og afsluttede i 1967 sit arbejde med hovedværket, bogen ”Naturparken mellem Farum og Slangerup”. I stedet nedsatte man året efter på initiativ af Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet den lokale forening ”Farum Naturparks Venner”, som skulle fortsætte Thorvald Vognens arbejde med naturparken og søge at koordinere mellem de mange myndigheder og foreninger. Thorvald Vognsen selv døde i 1973 i en alder af 90.

FNV arbejdede i 43 år frem til 2010 med Mogens Munch og Richard Pedersen i spidsen for bestyrelser, der alle stred for at fastholde og fuldføre Thorvald Vognsens ide. Begge døde på posten, men i 2010/11 stod fredningerne færdige og mere til, ligesom stisystemerne var næsten fuldendt. Endnu et overflødigt og luftigt Ring 5-projekt måtte manes i jorden, men i 2014 blev de nye Danske Naturparker blåstemplet i Folketingets Naturplan Danmark. I FNV’s bestyrelse havde man bevidst søgt at samle forskellige interesser med Naturparken som fælles mål – både fagligt, erfarings- og netværksmæssigt. Det viste nu sin betydning, idet man straks, da tiden var moden, var i stand til at samle foreningerne, kommunerne, Naturstyrelsen og lodsejerne i en konstruktion, som alle parter synes at være tilfredse med – og som betyder at Thorvald Vognsens plan kunne gennemføres kort før 75 års jubilæet 3/10 2017.

Man kunne slutte beretningen med gennemførelsen af Thorvald Vognsens plan, men så enkelt er det ikke. Inden Thorvald Vognsen kom altså bl.a. Thorvald Stauning, V.M. Amdrup og von Langen – landets statsminister, DN-stifter og skovreformator. Man kan heller ikke forvente, at nogen idé kan holde i 75 år uden at forholdene i mellemtiden ændrer sig. Vognsen kendte ikke til nutidens fjernsynsskærme, som kan bringe naturen og pædagogiske 3-dimensionelle udviklingsmodeller virtuelt ind i alle hjem, hvor de kan opleves fra sofaen. I dag er det folkesundheden og naturbeskyttelsen, som er i højsædet, mens oplevelsen af landskabsæstetik, landskabsdannelse og historie, som Vognsen lagde vægt på, er gledet lidt i baggrunden i samfundsprioriteringen. Ikke desto mindre er oplevelsen af de fire sidste discipliner ude i virkelighedens verden, hvor man også skal bruge sin egen iagttagelsesevne og fantasi, vigtige veje til at skabe de oplevelser, som giver folk lyst til at bevæge sig ud i naturen igen og igen. Dermed gavner Vognsens idé også trivsel og folkesundhed, hvor bevægelse er en vigtig faktor. Samtidig giver den en personlig oplevelse af behovet for naturbeskyttelse. Alle 5 discipliner rummes til overflod i Naturpark Mølleåen – men det skyldes altså også flere hundrede års hensyntagen og udvikling.

Troels Brandt 21/03 2017