Lørdag 10/6 kl. 13-17 – Naturpark & Naturvin

Aflyst

Som led i Furesø Picnic står Naturpark Mølleåens Venners for cykelturen rundt om Farum Sø og Birgit Pichat fra Vores Marked for mini vinsmagningen.

Vi mødes på Farum Station og følger Farum Søsti (10 km rute) på grus- og småstier uafhængigt af biltrafik. Der bliver stop undervejs, hvor der bliver fortalt om naturen og kultursporene langs søen.

Selve cykelturen forventes at vare ca. 3 timer inkl. stop undervejs.
Der bliver en pause undervejs, hvor man kan indtage medbragte forfriskninger.

Turen afrundes med en mini vinsmagning på naturvin midt i det grønne, langs søbredden.
En skøn afrunding på turen.

Har du ikke egen cykel, er det muligt i anledning af picnicfestivalen at låne en gratis cykel til turen på Farum Station. Det anbefales at booke cykel i forvejen, da antal er begrænset.

Der skal bestille plads på Picnicfestivalens hjemmeside

Thorvald Vognsen – Naturparkens fader

Naturpark Mølleåen opstod reelt som uopdyrkelige naturområder i kongens jagtrevir under renæssancen. I forbindelse med overjægermester von Langens genopretning af de ødelagte skove i 1760’erne og den efterfølgende skovseparation blev disse skove langs Øvre Mølleådal og Hareskovene derfor udskilt fra det landbrugsmæssige fællesskab, som på samme tid blev skødet til bønderne og udskiftet. Dermed fremkom den klare sondring mellem naturområder og landbrug, som man i dag prøver at råde bod på i landbrugslandet. I Naturparken blev der anlagt ”von Langen plantager” i både Ganløse Ore og Uggeløse Skov – og i naboen Nørreskov.

Da lystgården Farumgård i 1890’erne valgte at sælge sin jord til et udstykningsselskab og kaste sig over råstofudnyttelse og turisme i stedet, blev overretssagfører V.M. Amdrup bestyrelsesformand for Farumgårds selskaber. Han blev også primusmotor i modellen omkring den private Slangerupbane, som fra 1906 og de næste 30 år blev drivkraft i turismen omkring banen. Den senere naturpark blev til et populært turiststed. I 1911 blev V.M. Amdrup stifter og første formand for Danmarks Naturfredningsforening.

Statsminister Thorvald Stauning og V.M. Amdrups efterfølger som formand i DN, Erick Struckmann, fik i 1938 fredet en grøn ring omkring København. Erkendelsen i 1922 af den særegne geologi i området langs banen og Mølleåen, populariteten af dette område blandt københavnerne og DN’s interne kendskab hertil var sandsynligvis årsag til, at dette område opstod som ædelstenen på ringen af fredninger i form af foreløbige fredninger.

Når Staunings yngre kollega, cigarsorterer Thorvald Vognsen, siden fremstod som stifteren af Naturparken, kræver det derfor en nærmere forklaring.

Thorvald Vognsens baggrund som cigarsortereren, der blev formand for et arbejdsudvalg af forskere – en parallel til cigarsortereren Thorvald Stauning – gav anledning til en nu glemt artikel af Frederik Opffer i 1953, ”Naturparken og dens fader”. Den blev skrevet efter den første endelige fredning af Naturparkens akse, Mølleåens tunneldal, som blev gennemført i 1948. Det er på grundlag af denne artikel muligt at udvide karakteristikken af Thorvald Vognsen, som vi i dag ellers primært har kendt fra arbejdsudvalgets bog og to kommenterede arbejdshæfter.

Thorvald Vognsen blev født i landsbyen Vinkel ved Viborg i 1883 i en familie, hvis gård endte på Hjerl Hede – det jyske frilandsmuseum. Han blev udlært cigarsorterer og drog derefter på valsen til Tyskland. Siden slog han sig ned og boede i 10 år i Sverige, hvor han blev gift. Da de kom til Danmark, bosatte de sig i København, hvor han fortsatte som cigarsorterer. Han fik ingen boglig uddannelse, men var en videbegærlig læsehest, der rejste i det meste af Europa og tog på en række højskoleophold – i Grundtvigs ånd. Han dannede og ledede endda en række studiekredse flere år inden AOF. Han var jordbunden, men kunne rive folk med sig i sin begejstring.

Om han fik idéen til naturparken i Sverige eller Tyskland, hvor sådanne for længst var opstået, eller han selv fik idéen, som artiklen hævder, får nok stå hen i det uvisse. Under alle omstændigheder satte han sit eget præg på idéen og gik først til hjemegnen Viborg. Her foreslog han en naturpark med pædagogisk sigte i 1938 – antageligt Dollerup Bakker. Ideen blev antaget, men gik så i stå igen på grund af krigen.

Næste gang dukkede han i 1942 op i København hos Stauning og Johannes V. Jensen. Stauning havde jo allerede fire år tidligere fredet tunneldalsområdet ved Øvre Mølleå, og Johs. V. Jensen havde skrevet i de første pjecer for Slangerupbanen og romanen Bræen, som vejede tungt i den senere begrundelse for tildelingen af Nobelprisen. Det synes derfor velgennemtænkt, at han i den nationale samlings år netop gik til disse to for at præsentere sin idé om den pædagogiske naturpark, hvor alle kunne danne sig indtryk af landets dannelse og historie.

Ideen blev straks grebet, og de anbefalede ham at indkalde et fagligt arbejdsudvalg af især geologer og pædagoger. Stauning blev selv sammen med en gruppe kendte forskernavne en af de 10 indbydere og ifølge artiklen også deltager i det første møde den 28/3 1942 på Lærerhøjskolen Emdrupborg. Johs V. Jensen skrev i stedet et langt anbefalingsbrev, hvor han gik ind for Vognsens idéer. Stauning døde 2 måneder efter, men 3/10 kunne arbejdsudvalget vedtage forslaget, som ikke overraskende blev det område, som Stauning allerede havde foreløbig fredet. Forskerne betegnede Thorvald Vognsens plan som genial og valgte ham enstemmigt som formand for udvalget, hvor han sad i 25 år indtil 1967.

Den 4/10 1942 strømmede aviserne over af lovprisning. Efter den efterfølgende præsentationstur 26/10 var Politikens overskrifter: ”I det skønneste Nordsjælland forberedes storstilet dansk naturpark. Et monument af enestående art over dansk geologi, arkæologi og historie … båret frem af dansk videnskabs fornemste navne.

I artiklen fra 1953 fortælles på baggrund af Vognsens udtalelser: ”Det er meningen, at enhver ude i naturen ved selvsyn skal kunne få et indtryk af de forskellige tidsaldre, af den forhistoriske og historiske udvikling op til vor tid, og samtidig få overblik over botanik, skovbotanik og zoologi, ja sådan kan man blive ved, fordi netop denne egn er så rig på forekomster af almen interesse.” Endvidere læser man: ”Naturparken er på papiret en kendsgerning, men endnu vil der gå nogle år, inden alle planlagte fredninger og anlæg af stier er gennemført.”

Det kom i stedet til at tage 63 år, men det var ikke Vognsens skyld. Tiderne ændrede sig, da Fingerplanen kom og byens folk flyttede ud omkring Naturparken i stedet for at komme som turister. Man mente, at fredningerne kunne undværes, da man nu havde en statslig planlægning. Politiken præsenterede i 1959 en plan, hvor en ringvej fra Helsingør skulle følge A6 langs ”Købstadsringen”, så der var plads til bl.a. Naturparken. Også Fingerplanens fader, Steen Eiler Rasmussen, anbefalede, at man skulle holde det grønne fri i Nordsjælland og bygge hovedstaden mod vest. Men Staunings stærke hånd bag fredningerne var faldet bort, som Politiken allerede tidligt konstaterede.

Transportministeriet, som åbenbart altid kommer uheldigt afsted (i Naturparken tillige med Fiskebækbroen), fik imidlertid på trods af planlæggerne vedtaget en projektlov om B5 tværs igennem Naturparken i 1967. Senere blev det også til en transportkorridor på stedet. Loven om B5 blev ophævet i 1998, men transportkorridoren blev bare liggende, selv det ikke på 50 år er lykkedes at dokumentere noget behov.

Om Transportministeriets negligering af planlæggerne havde nogen betydning vides ikke, men efter 25 år var arbejdsudvalget kørt træt, og den 85-årige Vognsen skrev, at han ikke havde helbred til at deltage i møderne mere. Arbejdsudvalget nedlagde sig selv og afsluttede i 1967 sit arbejde med hovedværket, bogen ”Naturparken mellem Farum og Slangerup”. I stedet nedsatte man året efter på initiativ af Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet den lokale forening ”Farum Naturparks Venner”, som skulle fortsætte Thorvald Vognens arbejde med naturparken og søge at koordinere mellem de mange myndigheder og foreninger. Thorvald Vognsen selv døde i 1973 i en alder af 90.

FNV arbejdede i 43 år frem til 2010 med Mogens Munch og Richard Pedersen i spidsen for bestyrelser, der alle stred for at fastholde og fuldføre Thorvald Vognsens ide. Begge døde på posten, men i 2010/11 stod fredningerne færdige og mere til, ligesom stisystemerne var næsten fuldendt. Endnu et overflødigt og luftigt Ring 5-projekt måtte manes i jorden, men i 2014 blev de nye Danske Naturparker blåstemplet i Folketingets Naturplan Danmark. I FNV’s bestyrelse havde man bevidst søgt at samle forskellige interesser med Naturparken som fælles mål – både fagligt, erfarings- og netværksmæssigt. Det viste nu sin betydning, idet man straks, da tiden var moden, var i stand til at samle foreningerne, kommunerne, Naturstyrelsen og lodsejerne i en konstruktion, som alle parter synes at være tilfredse med – og som betyder at Thorvald Vognsens plan kunne gennemføres kort før 75 års jubilæet 3/10 2017.

Man kunne slutte beretningen med gennemførelsen af Thorvald Vognsens plan, men så enkelt er det ikke. Inden Thorvald Vognsen kom altså bl.a. Thorvald Stauning, V.M. Amdrup og von Langen – landets statsminister, DN-stifter og skovreformator. Man kan heller ikke forvente, at nogen idé kan holde i 75 år uden at forholdene i mellemtiden ændrer sig. Vognsen kendte ikke til nutidens fjernsynsskærme, som kan bringe naturen og pædagogiske 3-dimensionelle udviklingsmodeller virtuelt ind i alle hjem, hvor de kan opleves fra sofaen. I dag er det folkesundheden og naturbeskyttelsen, som er i højsædet, mens oplevelsen af landskabsæstetik, landskabsdannelse og historie, som Vognsen lagde vægt på, er gledet lidt i baggrunden i samfundsprioriteringen. Ikke desto mindre er oplevelsen af de fire sidste discipliner ude i virkelighedens verden, hvor man også skal bruge sin egen iagttagelsesevne og fantasi, vigtige veje til at skabe de oplevelser, som giver folk lyst til at bevæge sig ud i naturen igen og igen. Dermed gavner Vognsens idé også trivsel og folkesundhed, hvor bevægelse er en vigtig faktor. Samtidig giver den en personlig oplevelse af behovet for naturbeskyttelse. Alle 5 discipliner rummes til overflod i Naturpark Mølleåen – men det skyldes altså også flere hundrede års hensyntagen og udvikling.

Troels Brandt 21/03 2017

Naturparkrådets historiske startskud

Torsdag den 20. april 2017 mødtes det nye naturparkråd for Naturpark Mølleåen første gang. Det skete 75 år efter Naturparkens udpegning, hvor området var blevet præsenteret for en delegation af presse og honoratiores 26/10 1942. Et særtog standsede midt på Slangerupbanen ved Baunesletten ved Værløse. De mange gæster steg af og gik gennem Ryetskov og langs Sortemosen til Kalkgården, hvor man holdt frokost. Derefter gik turen tilbage til Farum Station langs Farum Sø som i Ahlgreen-Ussings gamle turistfører fra 1865.

Kalkgården blev i sin tid flyttet fra den gamle vandmølle og kalkværksgård ved Mølleåen op på dalskrænten af Peter Wethje, som ses foran døren på billedet fra 1910. Her drev Lisbeth Jacobsen familiens berømte traktørsted fra 1927. Hun døde i 2007. Det blev besøgt af mange københavnske turister og kunstnere – og også folkene bag Naturparken, herunder Thorvald Stauning og Thorvald Vognsen. Her blev også Foreningen Naturparkens Venner stiftet for 49 år siden. I dag driver et familiemedlem selskabslokaler på gården.

Det blev derfor en historisk begivenhed, da det nye naturparkråd i den nyligt certificerede naturpark mødtes her første gang. Nedenfor er hele naturparkrådet og den nye naturvejleder fotograferet foran skiltet som så mange andre siden Peter Wethje og hans hustru.

Rådet ledes af en politiker fra hver af de 4 kommuner, som sammen med medlemmer af forvaltningen skal hente impulser fra de foreninger og lodsejerrepræsentanter, som udgør rådet – svarende til de grønne råd og skovbrugerrådet.

Foredrag om Naturparken 1/6

Foreningen Naturparkens Venner holder foredrag om den nye Naturpark Mølleåen den 3/4, 19/4 og 1/6 2017. Troels Brandt fortæller om naturparkens historie, som begyndte omkring romantikkens Farumgård og Farum Præstegård. Den bredte sig med Slangerupbanens turisme og Staunings planer om grønne områder og fredninger og endte med den endelige certificering som regional naturpark i kommunalt regi i 2016. Naturparkens geologi, arkæologi, historie, landskaber, flora, fauna og friluftsliv skildres med billeder og moderne landskabskort. Der fortælles indledningsvis om certificeringen og dens konsekvenser. Varighed lidt over 1½ time med pause.”

Foredragene holdes 3. april 2017 kl. 19.30 i Satellitten, Værløse med Værløseegnens Historiske Forening som medarrangør, 19. april 2017 på Barresøgård kl. 19.30 med FNV som arrangør og 1. juni 2017 kl. 19.30 i Menighedshuset Kålundsvej i Farum med Furesø By og Land som arrangør.

Tirsdag 23/5 2017 kl. 19 – Bastrup og Småsøerne

Kurt Borella viser rundt ved Bastruptårnet og Småsøerne, hvor hovedemnet vil være den rige flora i området – herunder nogle af Sjællands bedste blomsterenge ved Småsøerne, som senere på året slås med le af skovens folk og frivillige. Vi håber at se stedets mange orkideer, majgøgeurt, men ellers vil vi sikkert være andre spændende blomster at se. Vi skal dog også se Bastruptårnet, Bastrup Sø og vandskellet.
Mødestedet bliver parkeringspladsen i Ganløse Eged ved børnehaven Røde Rose, Lyngevej 97, Ganløse. Arrangør Naturpark Mølleåens Venner

NB! Turen er flyttet til 23/5 på grund af Ironman-konkurrence i Natura 2000-området

Søndag 23/4 2017 kl. 13 – Mølleådalen

Søndag 23/4 2017 kl. 13 – Mølleådalen
Kurt Borella og Troels Brandt viser rundt omkring Farum Sortemose, Grethesholm og Mølleåen, hvor emnerne bliver tunneldalslandskab, arkæologi og forårets fugle og flora.
Mødestedet bliver på parkeringspladsen over for skovfogedboligen Maglehus på Christianshøjsvej (den nordligste parkeringsplads). Bus nr. 334 har stoppested på Farumvej. Guider Kurt Borella og Troels Brandt.
Arrangør Foreningen Naturparkens Venner

Turen fik ca 60 deltagere.

Turen er den gråt optrukne rute med start fra parkeringspladsen på Christianshøjvej.

Nyt navn og jubilæumsprojekter

På generalforsamlingen blev det enstemmigt vedtaget at ændre vedtægternes §1 med foreningens navn til “Naturpark Mølleåens Venner”. Da halvdelen af foreningens medlemmer ikke var til stede, skal afstemningen formelt gentages på en generalforsamling, hvor der kun kræves flertal blandt de tilstedeværende. Indkaldelse vil blive sendt ud med næste blad. Da vedtægtsændringen var varslet, og da der slet ikke var indsigelser, regnes det som en ren formalitet, hvorfor vi antageligt vil begynde at benytte navnet allerede nu. Ny webadresse vil antageligt inden påske blive www.npmv.dk, men den gamle webadresse www.fnv.dk vil også stadig kunne benyttes fremover.

Det blev ligeledes vedtaget på generalforsamlingen, at bestyrelsen kan bruge op til 90% af foreningens formue på jubilæumsprojekter, da Naturparken fylder 75 år 3/10 2017 og foreningen fylder 50 år 8/11 2018. Det meste vil blive brugt på to bogprojekter om Naturparken –
et mere populært resumé af foreningens “bibel” og en lommeguide.

Naturpark Mølleåen optaget i Danske Naturparker

Naturparkens kommuner, Allerød, Egedal, Frederikssund og Furesø, modtog 9/12 2016 brev fra Danske Naturparker/Friluftsrådet med bl.a. følgende indhold:

Tillykke med optagelsen af Naturpark Mølleåen i Danske Naturparker.FriluftsrÃ¥det | Danske Naturparker

Friluftsrådets bestyrelse og Danske Naturparkers Nationalkomité har vurderet jeres ansøgning om optagelse af Naturpark Mølleåen i mærkningsordningen Danske Naturparker. Naturpark Mølleåen lever fint op til Danske Naturparkers definition, og de 10 kriterier i mærkningsordningen.

Naturpark Mølleåen indeholder enestående natur og mange muligheder for naturoplevelser og faciliteter til friluftsliv. ….”

Naturpark Mølleåen bliver Danmarks 10. naturpark under Danske Naturparker. Optagelsen sker efter et forløb over to år siden FNV og Danmarks Naturfredningsforening foreslog kommunerne at ansøge om mærkning. For FNV har en offentlig anerkendelse af Naturparken været været et hovedmål siden foreningens oprettelse i 1968. Kommunerne har vedtaget naturparkplanen i enighed bortset fra en enkelt stemme og skal nu indarbejde Naturpark Mølleåen i kommuneplanerne som et krav fra Danske Naturparker. Mærkningen betyder en blåstempling, efter Folketinget tidligere har blåstemplet Danske Naturparker i Naturplan Danmark.

Naturpark Mølleåen er et resultat af snart 80 års indsats siden Thorvald Stauning fredede området foreløbigt i 1938, og Thorvald Vognsen og hans faglige arbejdsudvalg udpegede det som naturpark i 1942. Både natur og stisystem er af kommunerne, det tidligere Frederiksborg Amt og Naturstyrelsen Østsjælland allerede bragt op på naturpark-niveauet. Hidtil har hver kommune planlagt sin egen del som et naturskønt yderområde – bortset fra Naturstyrelsens planlægning af det fælles Natura 2000-område. Nu skal hele Naturparken bl.a. med forslag fra et naturparkråd behandles som en helhed, både hvad angår koordineringen af indsatsen for natur og for publikumsudnyttelsen, selv om hver kommune stadig beslutter og gennemfører budgettet i sin egen del. Udpegningen vil samtidig give området et prestigemæssigt løft – en branding – som vil komme alle til gavn.

Målet har været, at Naturparken bliver en mere slagkraftig enhed med et bedre navn og kommunerne i ryggen, hvor man bruger naturparken som en fælles værdi i stedet for at betragte den som 4 yderomåder, dvs. en bedre koordinering, en bedre udnyttelse for publikum på tværs af kommunegrænserne, en indsats for børn i Naturparken, skiltning af Naturparken og bedre markering af seværdigheder på pæle med QR-koder og numre (hvor vi allerede har systemet klar) – og så endelig et forum for dialog mellem interessegrupperne i Naturparkrådet.

Mærkningen medfører ingen ændring af lodsejernes juridiske rettigheder, og planen er blevet modtaget særdeles positivt af disse.

aabningstalere1Ved en ceremoni på Egedal Rådhus 19/12 2016 modtog de fire borgmestre certifikaterne af formanden for Danske Naturparkers Nationalkommité, hvorefter borgmestrene Willy Eliasen og Ole Bondo Christensen, samt FNV’s formand Troels Brandt holdt de øvrige taler. Både borgmestrene og Friluftsrådet takkede initiativtagerne, Foreningen Naturparkens Venner og Danmarks Naturfredningsforening, for det store arbejde, der var udført siden det arbejdsudvalg, som Stauning havde nedsat, blev nedlagt i 1968. Foreningerne kunne til gengæld takke for den meget positive modtagelse af forslaget og gennemførelse af ideen.

borgmestercertifikater1

De fire borgmestre med kommunernes certifikater omkring formanden for Danske Naturparkers Nationalkommité, Flemming Larsen, som overrakte certifikaterne.

Bevilling fra Miljøministeriet – Kedelsø

Allerød kommune har fået en bevilling på 4,4 mill. kr af SVANA (Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning) til et projekt omkring Kedelsø/Græse Ådal. Det samlede projekt er på 7,4 mill. kr, hvor medfinansieringen på 3 mill kr. endnu ikke er kommenteret af Allerød Kommune.

Projektet omfatter bassiner til regnvandet, som kan ledes uden om renseanlægget i Græse Ådals øverste del, så man forebygger overløb her, hvorefter det gennemgår en naturlig rensning i naturområderne. Man ønsker ikke at genskabe søen, da man frygter forurening fra deponeret affald i nordskrænterne. Samtidig omfatter projektet naturgenopretning og et ændret vandløb omkring de kalkrige kær i den udtørrede Kedelsø, samt en sti i forlængelse af Kedelsøvej til Krogenlundvej, så der kommer bedre forbindelse mellem Lynge/Uggeløse og Naturparkens stisystem. Området har bl.a. en bestand af de efterhånden sjældne engblommer.

Hele projektet ligger i Naturparken, men kun selve Kedelsø-arealet er fredet, så der bliver i givet fald tale om en bedre udnyttelse og sikring af Naturparkens nordlige del i Græse Ådal.

Projektbeskrivelsen “Den levende Ådal” kan findes i vedhæftede pdf-beskrivelse

graese-aadal1

Øvre Græse Ådal fra den kommende sti set mod Øst

graese-aadal2

Den udtørrede Kedelsø

graese-aadal3

Den vestlige Kedelsø set fra “Udsigten” mod Mørdrupgård

 

Søndag 8/1 2017 kl. 13 – Nytårstur Sperrestrup Ådal

Den traditionelle nytårstur er i år en vandretur på ca. 7 kilometer, som udgår fra parkeringspladsen ved Slagslunde Kirke. Det bliver en rask vandretur – en kortere udgave af vores Tur 13. Man skal være rimeligt godt gående og påklædt efter årstiden.

Turen veksler mellem skov og især åbent land. Den passerer bl.a. det skjulte landbosamfund, Slagslundeskov,  i Sperrestrup Ådal. Fra Slagslunde Skov går vi tilbage ad kommunens nye sti ved Præsteskovvej og ser udsigten over Guldbjerg Ådal mod Slagslunde.

Mødested er parkeringspladsen ved Slagslunde Kirke kl. 13:00. Turen varer 2-2½ time. På grund af årstiden bør man checke foreningens hjemmeside kort forinden.

! 8/1 kl 10 var temperaturen lidt under frysepunktet, og der var porøs is på de mindre stier og veje mange steder – mest på Kratvej på turens første del. De var til at gå på, hvis man er vant til det og sikker på fødderne, så turen vil blive gennemført for dem, der vil – men det er naturligvis på eget ansvar!

Alle er velkomne. Deltagergebyr på 10 kr. for voksne.

6180_680
6180_680