Foreningens jubilæum 8/11 2018

Naturparkens Venners 50 års jubilæum på Metalskolen samlede 90 deltagere, som trodsede mørket og tågen. Hovedpunktet var et optimistisk, visionært og inspirerende foredrag af Danmarks Naturfredningsforenings præsident, Maria Reumert Gjerding, og der var senere reception med sange og smukke ord til foreningen. Vi var selv meget tilfredse, og har kun modtaget lovord om aftenen, som inspirerende, hyggelig og en god oplevelse.

Nedenfor et par af de billeder fra arrangementet, som ellers er samlet på Alf Blumes fotoside om Naturparken (Link).

Sidens oprindelige annoncering:

Torsdag den 8. november 2018 kl. 19.00 fejrer Naturpark Mølleåens Venner sit 50 års jubilæum i Konferencecenter Metalskolen i Jørlunde (Slagslundevej 13, 3550 Slangerup) med et foredrag om naturparker, hovedstadens behov for natur og det grønne af Danmarks Naturfredningsforenings præsi- 
dent, Maria Reumert Gjerding.

Efter to traditionelle receptioner de sidste par år har vi valgt dette, da Danmarks Naturfredningsforening var en væsentlig spiller i stiftelsen, og da også Metalskolens første forstander var blandt stifterne. Metalskolen ligger i selve Naturparken, men i modsat ende i forhold til vore sædvanlige samlingslokaler.

Vi indleder kl. 19.00 i Metalskolens store auditorium med at fortælle kort fra foreningens stiftelse og de 50 år, hvorefter Maria Reumert Gjerding ca. 19.15 vil tale og besvare spørgsmål.  Der vil ikke være pause bagefter, idet vi vil gå direkte til receptionen i de tilstødende lokaler med sange, musik og en beskeden buffet (frikadeller, kartoffelsalat og snacks). Her vil der også være mulighed for taler af deltagende gæster.

Arrangementet er gratis og alle er velkomne. Auditoriet har 154 pladser, men skulle der mod forventning komme flere, er der højtalere i de tilstødende lokaler, så man risikerer ikke at køre forgæves. Tilmelding er ikke nødvendig,

Bus 158 går forbi med stoppested ved Rappendam, men herfra er der ca. 15 minutters gang ad cykelsti uden vejbelysning. Vi anbefaler derfor, at man aftaler transport med andre, hvis man ikke selv er i bil.

Lørdag 2/2 kl. 13 – Kyndelmissetur

Den 2. februar er det kyndelmisse, midvinter. Nu går vi for alvor mod lysere og varmere tider! Kyndelmisse er fra gammel tid en lysfest. Vi byder lyset velkommen med en vandring langs Mølleåen ved de første mølledamme og Klevads Eng. Formålet er naturligvis at møde lyset, men også at se vandstæren, som normalt findes her til hen i februar.

Mølleåen er meget ren på strækningen fra Bastrup Sø til Farum Sø, og det er på denne strækning ved Klevads Eng, Kalkværksvej og ved Hestetangshuse, at vandstæren er en (næsten) sikker vintergæst.

Der holdes pause undervejs, hvor man kan nyde medbragte forfriskninger.

Vi mødes på p-pladsen ved Nyvangshus på hjørnet af Nyvangsvej og Farumvej over for nr. 90 (Kraks kort 104, K3), hvor bus 334 har stoppested i begge sider af vejen.

Alle er velkomne. Deltagergebyr på kr. 10,- pr. voksen

192 deltog i nytårstur

Nytårsturen 7/1 2018 blev et tilløbsstykke på grund af det flotte vejr og præsentationen af den helt nye sti ved Ganløse. Vi glædede os over at se, at også en del politikere deltog, herunder borgmester Karsten Søndergaard, Egedal, borgmester Ole Bondo Christensen, Furesø, og forhenværende borgmester Willy Eliasen, Egedal – en understregning af, at Naturparken er fælles for alle kommunerne og deres borgere. Nytårsturen, som denne gang var på 8 kilometer, skal først og fremmest være en rask tur uden for mange fortællepauser i årstidens ofte kolde vejr – men alligevel giver den nogle af vore største deltagerantal som her..

Beretning om jubilæet

Naturpark Mølleåens Venners reception i anledning af Naturparkens 75 jubilæum blev særdeles vellykket.

Kalkgården havde stillet sine historiske lokaler til rådighed. 130-140 mennesker kom forbi på de to timer. De fyldte de tre lokaler op til bristepunktet og snakken gik livligt. Lars Juel Sørensen og Alf Blume spillede til de fælles sange og der blev holdt taler.

Naturparkrådets formand, Peter Hansen, talte på de 4 kommuners vegne og roste græsrødderne. Uden deres indsats var Naturparken sandsynligvis aldrig blevet til noget. Borgmester Ole Bondo overrakte “en pose penge” fra Furesø Byråd til Naturpark Mølleåens Venner med tak for mange års godt arbejde. Også Egedals tidligere borgmester, Willy Eliasen, havde forladt Venstres landsmøde for at hilse på. Naturparkens Venners formand Troels Brandt takkede og erindrede om de mange, som i løbet af de 75 havde gjort en indsats for at bevare naturen og få Naturparken etableret. Pengene vil blive brugt på formidlingen af Naturparken, ligesom turguiden er et led i det formidlingsarbejde, som skal udføres i de kommende år.

Thorvald Vognsen – Naturparkens fader

Naturpark Mølleåen opstod reelt som uopdyrkelige naturområder i kongens jagtrevir under renæssancen. I forbindelse med overjægermester von Langens genopretning af de ødelagte skove i 1760’erne og den efterfølgende skovseparation blev disse skove langs Øvre Mølleådal og Hareskovene derfor udskilt fra det landbrugsmæssige fællesskab, som på samme tid blev skødet til bønderne og udskiftet. Dermed fremkom den klare sondring mellem naturområder og landbrug, som man i dag prøver at råde bod på i landbrugslandet. I Naturparken blev der anlagt ”von Langen plantager” i både Ganløse Ore og Uggeløse Skov – og i naboen Nørreskov.

Da lystgården Farumgård i 1890’erne valgte at sælge sin jord til et udstykningsselskab og kaste sig over råstofudnyttelse og turisme i stedet, blev overretssagfører V.M. Amdrup bestyrelsesformand for Farumgårds selskaber. Han blev også primusmotor i modellen omkring den private Slangerupbane, som fra 1906 og de næste 30 år blev drivkraft i turismen omkring banen. Den senere naturpark blev til et populært turiststed. I 1911 blev V.M. Amdrup stifter og første formand for Danmarks Naturfredningsforening.

Statsminister Thorvald Stauning og V.M. Amdrups efterfølger som formand i DN, Erick Struckmann, fik i 1938 fredet en grøn ring omkring København. Erkendelsen i 1922 af den særegne geologi i området langs banen og Mølleåen, populariteten af dette område blandt københavnerne og DN’s interne kendskab hertil var sandsynligvis årsag til, at dette område opstod som ædelstenen på ringen af fredninger i form af foreløbige fredninger.

Når Staunings yngre kollega, cigarsorterer Thorvald Vognsen, siden fremstod som stifteren af Naturparken, kræver det derfor en nærmere forklaring.

Thorvald Vognsens baggrund som cigarsortereren, der blev formand for et arbejdsudvalg af forskere – en parallel til cigarsortereren Thorvald Stauning – gav anledning til en nu glemt artikel af Frederik Opffer i 1953, ”Naturparken og dens fader”. Den blev skrevet efter den første endelige fredning af Naturparkens akse, Mølleåens tunneldal, som blev gennemført i 1948. Det er på grundlag af denne artikel muligt at udvide karakteristikken af Thorvald Vognsen, som vi i dag ellers primært har kendt fra arbejdsudvalgets bog og to kommenterede arbejdshæfter.

Thorvald Vognsen blev født i landsbyen Vinkel ved Viborg i 1883 i en familie, hvis gård endte på Hjerl Hede – det jyske frilandsmuseum. Han blev udlært cigarsorterer og drog derefter på valsen til Tyskland. Siden slog han sig ned og boede i 10 år i Sverige, hvor han blev gift. Da de kom til Danmark, bosatte de sig i København, hvor han fortsatte som cigarsorterer. Han fik ingen boglig uddannelse, men var en videbegærlig læsehest, der rejste i det meste af Europa og tog på en række højskoleophold – i Grundtvigs ånd. Han dannede og ledede endda en række studiekredse flere år inden AOF. Han var jordbunden, men kunne rive folk med sig i sin begejstring.

Om han fik idéen til naturparken i Sverige eller Tyskland, hvor sådanne for længst var opstået, eller han selv fik idéen, som artiklen hævder, får nok stå hen i det uvisse. Under alle omstændigheder satte han sit eget præg på idéen og gik først til hjemegnen Viborg. Her foreslog han en naturpark med pædagogisk sigte i 1938 – antageligt Dollerup Bakker. Ideen blev antaget, men gik så i stå igen på grund af krigen.

Næste gang dukkede han i 1942 op i København hos Stauning og Johannes V. Jensen. Stauning havde jo allerede fire år tidligere fredet tunneldalsområdet ved Øvre Mølleå, og Johs. V. Jensen havde skrevet i de første pjecer for Slangerupbanen og romanen Bræen, som vejede tungt i den senere begrundelse for tildelingen af Nobelprisen. Det synes derfor velgennemtænkt, at han i den nationale samlings år netop gik til disse to for at præsentere sin idé om den pædagogiske naturpark, hvor alle kunne danne sig indtryk af landets dannelse og historie.

Ideen blev straks grebet, og de anbefalede ham at indkalde et fagligt arbejdsudvalg af især geologer og pædagoger. Stauning blev selv sammen med en gruppe kendte forskernavne en af de 10 indbydere og ifølge artiklen også deltager i det første møde den 28/3 1942 på Lærerhøjskolen Emdrupborg. Johs V. Jensen skrev i stedet et langt anbefalingsbrev, hvor han gik ind for Vognsens idéer. Stauning døde 2 måneder efter, men 3/10 kunne arbejdsudvalget vedtage forslaget, som ikke overraskende blev det område, som Stauning allerede havde foreløbig fredet. Forskerne betegnede Thorvald Vognsens plan som genial og valgte ham enstemmigt som formand for udvalget, hvor han sad i 25 år indtil 1967.

Den 4/10 1942 strømmede aviserne over af lovprisning. Efter den efterfølgende præsentationstur 26/10 var Politikens overskrifter: ”I det skønneste Nordsjælland forberedes storstilet dansk naturpark. Et monument af enestående art over dansk geologi, arkæologi og historie … båret frem af dansk videnskabs fornemste navne.

I artiklen fra 1953 fortælles på baggrund af Vognsens udtalelser: ”Det er meningen, at enhver ude i naturen ved selvsyn skal kunne få et indtryk af de forskellige tidsaldre, af den forhistoriske og historiske udvikling op til vor tid, og samtidig få overblik over botanik, skovbotanik og zoologi, ja sådan kan man blive ved, fordi netop denne egn er så rig på forekomster af almen interesse.” Endvidere læser man: ”Naturparken er på papiret en kendsgerning, men endnu vil der gå nogle år, inden alle planlagte fredninger og anlæg af stier er gennemført.”

Det kom i stedet til at tage 63 år, men det var ikke Vognsens skyld. Tiderne ændrede sig, da Fingerplanen kom og byens folk flyttede ud omkring Naturparken i stedet for at komme som turister. Man mente, at fredningerne kunne undværes, da man nu havde en statslig planlægning. Politiken præsenterede i 1959 en plan, hvor en ringvej fra Helsingør skulle følge A6 langs ”Købstadsringen”, så der var plads til bl.a. Naturparken. Også Fingerplanens fader, Steen Eiler Rasmussen, anbefalede, at man skulle holde det grønne fri i Nordsjælland og bygge hovedstaden mod vest. Men Staunings stærke hånd bag fredningerne var faldet bort, som Politiken allerede tidligt konstaterede.

Transportministeriet, som åbenbart altid kommer uheldigt afsted (i Naturparken tillige med Fiskebækbroen), fik imidlertid på trods af planlæggerne vedtaget en projektlov om B5 tværs igennem Naturparken i 1967. Senere blev det også til en transportkorridor på stedet. Loven om B5 blev ophævet i 1998, men transportkorridoren blev bare liggende, selv det ikke på 50 år er lykkedes at dokumentere noget behov.

Om Transportministeriets negligering af planlæggerne havde nogen betydning vides ikke, men efter 25 år var arbejdsudvalget kørt træt, og den 85-årige Vognsen skrev, at han ikke havde helbred til at deltage i møderne mere. Arbejdsudvalget nedlagde sig selv og afsluttede i 1967 sit arbejde med hovedværket, bogen ”Naturparken mellem Farum og Slangerup”. I stedet nedsatte man året efter på initiativ af Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet den lokale forening ”Farum Naturparks Venner”, som skulle fortsætte Thorvald Vognens arbejde med naturparken og søge at koordinere mellem de mange myndigheder og foreninger. Thorvald Vognsen selv døde i 1973 i en alder af 90.

FNV arbejdede i 43 år frem til 2010 med Mogens Munch og Richard Pedersen i spidsen for bestyrelser, der alle stred for at fastholde og fuldføre Thorvald Vognsens ide. Begge døde på posten, men i 2010/11 stod fredningerne færdige og mere til, ligesom stisystemerne var næsten fuldendt. Endnu et overflødigt og luftigt Ring 5-projekt måtte manes i jorden, men i 2014 blev de nye Danske Naturparker blåstemplet i Folketingets Naturplan Danmark. I FNV’s bestyrelse havde man bevidst søgt at samle forskellige interesser med Naturparken som fælles mål – både fagligt, erfarings- og netværksmæssigt. Det viste nu sin betydning, idet man straks, da tiden var moden, var i stand til at samle foreningerne, kommunerne, Naturstyrelsen og lodsejerne i en konstruktion, som alle parter synes at være tilfredse med – og som betyder at Thorvald Vognsens plan kunne gennemføres kort før 75 års jubilæet 3/10 2017.

Man kunne slutte beretningen med gennemførelsen af Thorvald Vognsens plan, men så enkelt er det ikke. Inden Thorvald Vognsen kom altså bl.a. Thorvald Stauning, V.M. Amdrup og von Langen – landets statsminister, DN-stifter og skovreformator. Man kan heller ikke forvente, at nogen idé kan holde i 75 år uden at forholdene i mellemtiden ændrer sig. Vognsen kendte ikke til nutidens fjernsynsskærme, som kan bringe naturen og pædagogiske 3-dimensionelle udviklingsmodeller virtuelt ind i alle hjem, hvor de kan opleves fra sofaen. I dag er det folkesundheden og naturbeskyttelsen, som er i højsædet, mens oplevelsen af landskabsæstetik, landskabsdannelse og historie, som Vognsen lagde vægt på, er gledet lidt i baggrunden i samfundsprioriteringen. Ikke desto mindre er oplevelsen af de fire sidste discipliner ude i virkelighedens verden, hvor man også skal bruge sin egen iagttagelsesevne og fantasi, vigtige veje til at skabe de oplevelser, som giver folk lyst til at bevæge sig ud i naturen igen og igen. Dermed gavner Vognsens idé også trivsel og folkesundhed, hvor bevægelse er en vigtig faktor. Samtidig giver den en personlig oplevelse af behovet for naturbeskyttelse. Alle 5 discipliner rummes til overflod i Naturpark Mølleåen – men det skyldes altså også flere hundrede års hensyntagen og udvikling.

Troels Brandt 21/03 2017

Nyt navn og jubilæumsprojekter

På generalforsamlingen blev det enstemmigt vedtaget at ændre vedtægternes §1 med foreningens navn til “Naturpark Mølleåens Venner”. Da halvdelen af foreningens medlemmer ikke var til stede, skal afstemningen formelt gentages på en generalforsamling, hvor der kun kræves flertal blandt de tilstedeværende. Indkaldelse vil blive sendt ud med næste blad. Da vedtægtsændringen var varslet, og da der slet ikke var indsigelser, regnes det som en ren formalitet, hvorfor vi antageligt vil begynde at benytte navnet allerede nu. Ny webadresse vil antageligt inden påske blive www.npmv.dk, men den gamle webadresse www.fnv.dk vil også stadig kunne benyttes fremover.

Det blev ligeledes vedtaget på generalforsamlingen, at bestyrelsen kan bruge op til 90% af foreningens formue på jubilæumsprojekter, da Naturparken fylder 75 år 3/10 2017 og foreningen fylder 50 år 8/11 2018. Det meste vil blive brugt på to bogprojekter om Naturparken –
et mere populært resumé af foreningens “bibel” og en lommeguide.

Bevilling fra Miljøministeriet – Kedelsø

Allerød kommune har fået en bevilling på 4,4 mill. kr af SVANA (Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning) til et projekt omkring Kedelsø/Græse Ådal. Det samlede projekt er på 7,4 mill. kr, hvor medfinansieringen på 3 mill kr. endnu ikke er kommenteret af Allerød Kommune.

Projektet omfatter bassiner til regnvandet, som kan ledes uden om renseanlægget i Græse Ådals øverste del, så man forebygger overløb her, hvorefter det gennemgår en naturlig rensning i naturområderne. Man ønsker ikke at genskabe søen, da man frygter forurening fra deponeret affald i nordskrænterne. Samtidig omfatter projektet naturgenopretning og et ændret vandløb omkring de kalkrige kær i den udtørrede Kedelsø, samt en sti i forlængelse af Kedelsøvej til Krogenlundvej, så der kommer bedre forbindelse mellem Lynge/Uggeløse og Naturparkens stisystem. Området har bl.a. en bestand af de efterhånden sjældne engblommer.

Hele projektet ligger i Naturparken, men kun selve Kedelsø-arealet er fredet, så der bliver i givet fald tale om en bedre udnyttelse og sikring af Naturparkens nordlige del i Græse Ådal.

Projektbeskrivelsen “Den levende Ådal” kan findes i vedhæftede pdf-beskrivelse

graese-aadal1

Øvre Græse Ådal fra den kommende sti set mod Øst

graese-aadal2

Den udtørrede Kedelsø

graese-aadal3

Den vestlige Kedelsø set fra “Udsigten” mod Mørdrupgård

 

Udstilling om Farums historie

Primo april planlægger man at åbne en særudstilling om Farums historie fra istid til nutid på Furesø Museers Mosegården i Værløse – Farum ved vejene. En rød tråd vil blive samspillet med naturen og den vil derfor også omfatte dele af Naturparkens historie. I forbindelse hermed vil der blive arrangeret en tur til Farum Lillevang, hvorfra en del fund fra det kendte pottemagerværksted vil blive udstillet.

Nyt bestyrelsesmedlem

Bestyrelsen har benyttet sig af sin vedtægtsmæssige ret til at supplere bestyrelsen i løbet af året – et valg som skal bekræftes på næste generalforsamling.

Nyt bestyrelsesmedlem er Kurt Borella, som bor i Allerød Kommune, og som indtil sin pension i foråret har arbejdet som Allerød Kommunes ansvarlige for naturplejen i bl.a. Naturparkens nordlige del, herunder Klevad Eng. Kurt Borella indtræder i turudvalget og er i øvrigt repræsentant i skovbrugerrådet for DN.