Den mere end 300 år gamle kro i Ganløse har i hen ved et par år været lukket
af grunde, som vi ikke her skal forsøge at udrede. Da en mulig køber i 1.
halvår 2002 ville overtage kroen for at bebygge krohaven, vågnede Ganløseborgerne
til dåd for at redde deres kro. Som et led i borgernes bestræbelser blev forberedt
en folder, hvortil byens lokalhistoriker, Poul Hesbjerg, skrev en artikel om kroen.
Kommunen sagde heldigvis nej til byggeplanerne, og efterfølgende er kroen blevet
solgt til fagfolk, som vil videreføre den i overensstemmelse med traditionerne.
| Ganløse Kro Af Poul Hesbjerg, lokalhistoriker. FNV-Orientering 2001-2, juni 2001
Ganløse kro er en af de omkring hundrede danske privilegerede kroer, som stadig eksisterer. De ældste fik deres kongelige privilegium i slutningen af 1100-tallet og de sidste i begyndelsen af 1900-tallet. De privilegerede kroer havde pligt til at tage mod enhver vejfarende, til gengæld havde de lov til afgiftsfrit at brænde brændevin, brygge øl og bage brød til salg såvel i krostuen som ud af huset. Imidlertid var en privilegeret kro ikke åben for landsbyens egne beboere. Den var udelukkende forbeholdt de rejsende. Til gengæld havde enhver vejfarende ret til husly. – Hvis en gæst ikke kunne betale for opholdet, blev der anvist plads i den såkaldte “stodderkiste”, som blot var et aflukke i rejsestalden, hvor man fik lov til at sove i halmen. Ganløse kro nævnes første gang i Frederik d. 5.s matrikel fra 1688, og samme år, som matriklen udarbejdes, får kroen sit privilegium. Formodentlig var de første kroværter fæstere på kongens jagtgård ved siden af kroen. Det fremgår nemlig, at jagtgårdsmanden som erstatning for nogle af ulemperne ved at have de kongelige jagtselskaber indkvarteret fik tilladelse til afgiftsfrit at købe og sælge tysk øl, – som regnedes for det allerbedste. I et officielt brev fra slutningen af 1500-tallet kaldes fæsteren således ikke Hans Jensen, men “Hans Tyskøl”. Selvom Ganløse kros privilegium er over 300 år gammelt, er den nuværende bygning dog kun fra ca. 1900. Rejsestalden lå dengang nord for selve krobygningen, men den blev fjernet i flere etaper, – den sidste del forsvandt i 1935 for at give bedre plads i krydset ved Lyngevej. Bag rejsestalden lå byens brønd. Resterne af bybrønden befinder sig stadig under den besynderlige tilgroede stenhøj på kroens parkeringsplads. For landsbyens beboere havde kroen en væsentlig betydning som “postgård”. Her standsede postvognen fra Måløv for at hente og aflevere post og passagerer. Forbudet mod at landsbyens egne beboere måtte komme på kroen blev ophævet i 1912, og op gennem 1900-tallet kom kroen til at indtage en særdeles central plads i landsbyen som samlingssted for alle slags fælles aktiviteter. Her blev holdt alle former for fester, sammenkomster, møder og generalforsamlinger, her stemte man til sogneråds-, landstings- og folketingsvalg, her blev vinteren igennem holdt prøver og spillet utallige dilettantforestillinger – naturligvis med bal bagefter. Her viste den omrejsende ‘Lillebil-biograf’ spillefilm, her blev holdt danseskole og vinteren igennem var her gymnastik for karle og piger. Og om sommeren samledes landsbyens mandfolk om keglebanen i krohaven. Fra 1970-erne blev Ganløse Kro landskendt som spisested og spillested for kendte orkestre og bands og jævnligt blev teatersalen brugt til Tv-optagelser af musikprogrammer, hvorfor kroen gennem en lang periode var landskendt. Således er Ganløse Kro ikke blot en harmonisk og tidstypisk bygning, men også en meget væsentlig del af Ganløses historie. |
Links:
Ganløse Kro hos www.danskefilm.dk
Kroen har været brugt flere gang, som filmlokation.