I Naturparken findes et par eksempler på skåltegn på sten.

Skåltegn er små skålformede gruber, som er ½-1 cm dybe og 3-5 cm i tværmål. Størrelsen taget i betragtning, kan de værst medtagne (erosion/slid/frostsprængninger) skåltegn være svære at se eller skelne fra stenens naturlige uregelmæssigheder i overfladen.

Skåltegn menes at tilhøre yngre stenalder og bronzealder, som tilsammen strækker sig over perioden 3000 – 500 f.Kr. Det antages, at sådanne skåltegn har haft religiøs betydning.

De forekommer vidt udbredt, indhugget på løse sten og klippeflader, ofte i sammenhæng med andre helligtegn fra bronzealderen som solhjul, fodspor, skibe og meget andet.

I en videnskabsdisciplin der hedder arkæoastronomi (astronomi i oldtiden) tillægges grupper af skåltegn betydning i form af afbildning af stjernekonstellationer. Det er dog ikke forlyderne om, at Naturparkens eksempler på skåltegn skal tolkes i denne retning.

Myrestenen

På Myrestenen (Nordsjællands største sten) er påvist mindst 9 skåltegn.

Skåltegn på Myrestenen. Ganløse Eged. April 2001
På Myrestenens overflade findes en række skåltegn.

Myrestenen. 1992.
Myrestenen set fra nord mod syd i december 1992.
Skåltegnene findes på det højeste område på stenens overflade.

Se også artikel om Myrestenen og Rokkestenen.

Skålsten i Ganløse Ore

I Ganløse Ore findes en enligt beliggende sten med flere skåltegn. Den findes lige nord for Rævemosevej i Ganløse Ore ca. 40 – 50 meter inde i skoven. Græs og bregner kan skjule stenen, så se godt efter.

Skåltegn på Sten. Ganløse Ore. Septemberl 2001
Skåltegn kan anes ved pilene.

Skålsten. Ganløse Ore. September 2001
Skålsten i Ganløse Ore. September 2001.
Skåltegn forrest til højre på stenen.

Slagslunde Skov

I Slagslunde skov på nordsiden af skovvejen Sandvej lige nord for Guldbjerg Mose. Placeringen er ved foden af bakken, på hvis top, der er en bålplads med udsigt over Gulbjerg Mose.

Sten med Skåltegn i Slagslunde Skov. Februar 2002

Øvrige kendte skålsten

Udenfor Naturparken, men alligevel tæt på, findes en skålsten placeret i en lille granskov ved østenden af Tranemosen øst for Søsum.