Lørdag 3/2 2018 kl. 13.00 – Kyndelmissetur

Den 2. februar er det kyndelmisse, midvinter. Nu går vi for alvor mod lysere og varmere tider! Kyndelmisse er fra gammel tid en lysfest. Vi byder lyset velkommen med en vandring langs Mølleåen ved de første mølledamme og Klevads Eng. Formålet er naturligvis at møde lyset, men også at se vandstæren, som normalt findes her til hen i februar.

Vandstæren er allerede kommet sidst i oktober, så chancerne for at se denne skønne lille fugl skulle være store.

Mølleåen er meget ren på strækningen fra Bastrup så til Farum sø, og der er på denne strækning ved Klevads eng, Kalkværksvej og ved Hestetangshuse, at vandstæren er en sikker vintergæst.

Der holdes pause undervejs, hvor man kan nyde medbragte forfriskninger.

Vi mødes på p-pladsen ved Nyvangshus på hjørnet af Nyvangsvej og Farumvej over for nr. 90 (Kraks kort 104, K3), hvor bus 334 har stoppested i begge sider af vejen.
Alle er velkomne. Deltagergebyr på kr. 10,- pr. voksen.