Bastruptårnet, også kaldet Bastrup Stenhus eller Bastrup Ruin, udgør med sine svære mure det stærkest befæstede tårn, vi kender fra Danmarks middelalder. Muren, der er over 6 m tyk, er bygget af frådstenskvadre omkring en kerne af kampesten. Det er en type som kendes fra England og Frankrig i 1100-tallet, en såkaldt “donjon”.
Tårnet har en diameter på 21 m, og det indre rum måler 8,5 m. Et stort stolpehul i midten viser, at loftet i det nederste rum blev båret af et stråleformet system af bjælker – støttet af en mægtig midterstolpe. Hvor højt tårnet var, er vanskeligt at vurdere, men mindst to stokværk over kælderrummet har der nok været. Adgangen til tårnet var i andet stokværk. En trappe på tårnets yderside førte op til indgangen.
Ved arkæologiske undersøgelser 1949 og 1962 er der ikke fundet spor af bebyggelse omkring tårnet, men det har muligvis været beskyttet af en vold og en grav på nordsiden.
Der vides ikke meget om anlæggets historie. I et brev fra kong Niels (1104-34) nævnes en vis “Ebbe de Bastetorp”. Dateringen af anlægget til 1100-tallets begyndelse passer udmærket med de arkæologiske vidnesbyrd, og der er også fundet en del sølvmønter fra Valdemar den Stores tid (1157-1182).
Ebbe af Bastetorp var sandsynligvis Skjalm Hvides søn Ebbe, hvis slægt knyttes til de omliggende stormandsgårde Knardrup og Langesøhus. På byggetidspunktet var sådanne tårne normalt tilknyttet kongeslægten, men i Valdemars Jordebog fra ca. 1240 var stedet ikke kongelev. De tidlige vagttårne blev bygget af Knud Lavard, Svend Grathe og Valdemar den Store for at sikre vejfreden. Ebbe Skjalmsen var på sine ældre dage marsk hos Svend Grathe. Han kan have bygget tårnet selv eller også var han tidligere foged på Bastrup, hvorefter han eller hans slægt overtog stedet, da tårnet ret hurtigt blev forældet, og da hovedvejen begyndte at gå over Slangerup.
Bastruptårnets kvadre er tildannet af den særlige frådsten, som også er anvendt i mange danske kirker fra første halvdel af 1100-tallet. Frådsten dannes ved at grundvandet fører opløst kalk fra undergrunden op til en kildes udspring på jordoverfladen. Her udfældes kalken omkring blade og planter og efterhånden som de rådner væk, ligger den porøse frådsten tilbage. Stenen er ret blød og kan tilskæres med en kniv, men hærder snart under luftens påvirkning. Disse frådsten fik man fra Roskilde og Vintre Mølle ved Bramsnæsvig, men stenene blev opbrugt i første halvdel af 1100-tallet.
Foreningen Naturparkens Venner arrangerer hvert år i samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen en oprydningsdag, hvor vi rydder op og fjerner buskvækst fra ruinen.
Se FNV’s pdf-artikel om Bastruptårnet
Se også Kulturarvsstyrelsens 1001 fortællinger
Kilde: Planche ved Bastruptårnet, tekst: Skov- og Naturstyrelsen.