Udpegningsgrundlag

NellesoelNaturparken er et sammenhængende område på 50 km2 af natur og kulturlandskab tæt på storbyens S-tog  – et område uden større forstyrrende anlæg, hvor man stadig kan opleve naturens stilhed, mangfoldighed og uberørthed. Naturparkens enestående styrke skyldes geologien. I 1942 førte den til stifternes vision om at give hovedstadens befolkningen mulighed for anskuelsesundervisning i isens og vandets bearbejdning af landskabet – samtidig med at der kan ses spor af samspillet mellem menneske og natur fra istidens landskabsdannelse frem til industrialiseringen. Geologien medførte også særlige forhold for landsskab og natur, hvor Staunings fredninger i 1938 resulterede i en tidlig bevaringsindsats for en lang række naturtyper og -arter, der havde svært ved at klare sig i industrisamfundet. Det har i dag sikret en uerstattelig natur.

Danske Naturparker
Naturparken er i dag certificeret af Danske Naturparker, hvis naturparker defineres således:
“Danske naturparker er større sammenhængende landskaber af regional betydning. De vil ofte indeholde naturområder af national og international betydning. De er velafgrænsede med stor landskabelig skønhed, naturrigdom og kulturhistorisk værdi. De repræsenterer landskaber karakteristiske for landets forskellige egne, som bør nyde særlig beskyttelse af hensyn til nuværende og kommende generationer. …” Danske Naturparkers Nationalkomité har i forbindelse med mærkningen bl.a. skrevet: “Naturpark Mølleåen indeholder enestående natur og mange muligheder for naturoplevelser og faciliteter til friluftsliv. …. Naturpark Mølleåen lever fint op til Danske Naturparkers definition, og de 10 kriterier i mærkningsordningen.”

Om de enkelte interesseområder kan fortælles:

Geologi
I 1930’erne blev forskerne for alvor opmærksomme på de spændende og markante istidsformationer omkring Øvre Mølleådal. Derfor er området senere af Naturstyrelsen udpeget som ”nationalt geologisk interesseområde” – begrundet i det unikke netværk af tunneldale, som ikke findes andre steder i Danmark. Ligeledes nævner begrundelsen et stort forskningsmæssigt potentiale. Man ser ikke blot selve dalene, men bl.a. også gletsjerporte og grusåse fra et senglacialt landskab. Det er her muligt for alle med lidt vejledning at danne sig et indtryk af isens og vandets arbejde med landskabet. Naturparkens landskabelige særpræg illustreres bl.a. af reliefkortet over hele Nordsjælland i det særskilte menupunkt Geologi. Selve netværket fremgår af det mosaikagtige relief- og jordbundskort nedenfor.

Jordart relief Naturparken
Natur og landskab
Kortet viser netværkets meget forskellige terræn- og jordbundsforhold, hvor der opstår ideelle betingelser for en meget høj biodiversitet – hovedpunktet i Naturplan Danmark. Samtidig har de mange skove og økologiske landbrug samt nærheden ved hovedvandskellet skabt meget rene vandløb til gavn for sårbar flora og fauna. Ingen områder kan derfor erstatte Naturparken, som miljøminister Karen Ellemann i en fjernsynsudsendelse i 2011 betegnede som uerstattelig natur.

Den varierede geologi har sammen med den tidlige fredning af naturparkens akse i 1938 skabt og bevaret et usædvanligt rigt biologisk miljø, så hele aksen langs Mølleådalen inkl. de tre store søer og et par af skovene kunne udpeges til EU Natura 2000 habitat- og fuglebeskyttelsesområde i 1998 – herunder for 15 forskellige naturtyper bare i Naturparken. På grund af de ideelle betingelser er det gamle danske kulturlandskabs natur bevaret her modsat de fleste andre steder på Sjælland. Dette skildres yderligere i menupunktet “Fredning og natur”.

MajgoegeurtI en af Sjællands fineste blomsterenge, rigkæret Småsøerne, blomstrer bl.a. orkideerne majgøgeurt, vibefedt og karakterplanten for kalkrige enge, melet kodriver, i forsommeren – men der er en række andre værdifulde lokaliteter, herunder omkring miljømilliardprojektet Klevad Eng ved Transportkorridoren. Også i Transportkorridoren blev flere af udpegningsarterne registreret. Af fuglene trækker vinterens vandstær og forårets nattergale meget publikum. Dalene med de mange spændende vådområder og tørre overdrev på siderne har siden 2. verdenskrig ligget stille hen eller afgræsses, da de ikke er anvendelige for moderne landbrug – hvilket har reddet både natur og kulturminder. Morænefladerne udnyttes derimod til 9 statsskove og landbrugsland, hvoraf 5 store økologiske landbrug danner et bælte i den nordvestlige del. Tilsammen danner de et kuperet område med bratte dale og en attraktiv blanding af uberørt natur, skove og åbent moderne landbrugsland, hvilket antageligt skildres bedst i menupunktet “Landskabet i billeder”.

Bastruptårnet Bastrup Sø og tårnruinen, som er Danmarks ældste verdslige stenbygning

Arkæologi og historie
Naturparkens markante landskabsformationer synes også at have gjort indtryk på oldtidsmennesket, da de mest spændende arkæologiske fund er fundet i de mest markante landskaber – måske fordi de er betragtet som sakrale landskaber. Samtidig har den vanskelige passage af de dybe tunneldale medført ældgamle hulveje flankeret af gravhøje. Bopladserne og gravhøjene synes styret af vejsystemet, som igen blev fastlåst af vandskellet og de få vadesteder over dalenes vårområder. Spor af denne 5500 år gamle infrastruktur er stadig synlige på dalskråningerne.

Kontrollen med vejene ved de vanskelige overgange er sandsynligvis årsagen til, at Hvide-slægten i tidlig middelalder satte sig på området – hvilket resulterede i middelalderkirker med kalkmalerier, voldsteder og Danmarks ældste borgruin. Senere overtog Roskildebispen en del af området og drev vandmøller fra Farum Sø til Øresund – med Farumgård til at administrere den nordvestlige del af bispegodset. Efter reformationen blev den østlige Naturpark i stedet kongeligt ryttergods og en del af kongens jagtrevir. Gennem 700 år har landets største ejendomsbesiddere således på skift næret interesse for området – og senere var det statens kalkværksovne ved Hestetang, som startede et råstofeventyr i issøleret og Farumsandet nord for tunneldalene.

Farumgård nævnes i 1700-tallet som lystgård. Fra sidst i 1800-tallet blev Furesø-sognene et populært turistområde for københavnerne. Efter 2. verdenskrig synes en del af de tidligere turister at vende tilbage og omdanne området til forstæder. Det indebar en stor interesse for de grønne omgivelser – en udvikling, som siden bredte sig til de omliggende landsbyer. Man er som hovedparten af Nordsjællands befolkning indstillet på at bruge tid på pendling for bo i de attraktive omgivelser, som Fingerplanens fader, Steen Ejler Rasmussen, derfor mente, man gjorde klogt i at bevare – og det tiltrækker da også den noget af den kvalificerede arbejdskraft.

De fredede arealer har udgjort et relativt ubeboet grænseområde med mange søer, åer og moser, omkring hvilke flere ældre landsbymiljøer med middelalderkirker, gamle huse og spor af fortidens samfundsstruktur blev bevaret. Især skovene rummer mange synlige oldtidsminder, og i tilgift ligger landets ældste borgruin, Bastrup-tårnet, hævet over søen midt i det idylliske landskab som Naturparkens vartegn. (Menupunktet Kulturminder og historie).

Motionsløbet “Farum Sø Rundt” ved GedevasebroMotionsløbet “Farum Sø Rundt” ved Gedevasebro

Friluftsliv
Det naturskønne område er i dag dækket af et netværk af stier inden for S-togsafstand fra København. Det udnyttes af almindelige vandrere, cyklister, motionsløbere og ryttere (Menupunktet Stisystemer). Hertil kommer en vrimmel af cykelryttere og mountainbikes på grund af områdets bakkede terræn og begrænsede færdsel. Endelig rummer parken omkring 35 hytter ude i naturen til spejdere, skolebørn, skovbørnehaver mv. Hver dag ankommer busser med børn fra København. Motionisterne er i stærk stigning, så Naturparken bliver en mere og mere uundværlig vej til folkesundhed og livskvalitet.

Skolebørnehave ved LangåsenNaturparken er et vigtigt rekreativt område for alle.

Formidlingsarbejdet med de store værdier og muligheder begyndte allerede for over 100 år siden, som det fremgår af menupunktet om Naturparkens historie og er frem til certificeringen  af Mølleå Naturpark hovedsageligt udført af en række foreninger – herunder Naturpark Mølleåens Venner. Dette arbejde er planlagt fortsat i samarbejde med kommunerne og en ny naturvejleder, som skal hjælpe lærere og pædagoger med at få børnene ud i naturen.