Cykelruten Farum-Ølstykke – Tur 0

20 km gennem smukke, afvekslende landskaber uden trafik for cykelturister, som vil medbringe cyklen med S-tog (gratis).

1 1 2 3Topmenu1

1 2 3 4 5 6 7 8 9 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12

Turkort0vest

Vest
Turkortøst

Øst
StilegendKortet er et oversigtskort med nummer-links. “Specificerede kort” med henvisning til andre ture findes sidst på siden. Den violette tur er en eventuel returrute for lokale cyklister via de øvrige stier.

BastrupBastrup Sø og Bastruptårnet

Generel beskrivelse

Turen
Cykelturen går gennem et smukt, uforstyrret landskab, som veksler mellem skove, moser, søer og åbent landskab. Den passerer et repræsentativt udsnit af Naturparkens seværdigheder vedrørende både geologi, natur og kulturhistorie.
Turen er på 19,5 kilometer mellem de to S-stationer, Farum og Ølstykke. Turen er specielt tilrettelagt for københavnere, der vil tage cyklen med S-toget – f.eks. ud ad Farumbanen og hjem ad Frederikssundsbanen. Cykler medbringes gratis i S-togenes særlige afsnit – se DSB’s hjemmeside. Man kan naturligvis også tage turen til fods. Ligger ens udgangspunkt i selve området anbefales en kombination af rundturene i stedet for den relativt lange togtur tilbage – heraf er Tur 1 (Farum Søsti) bedst egnet med S-toget som udgangspunkt.
Turen vil tage ca. 2-2½ time + pauser. Som frokoststeder midtvejs kan nævnes Bastruptårnet eller Buresø Bad – sidstnævnte med bænke og bålsted, og lidt øst herfor ligger også en overdækket bålhytte.
Fortællingerne er placeret i rækkefølge, når man starter ved Farum Station, men ved stærk vestenvind kan det måske være en fordel at køre den modsatte vej, selv om dale og skove giver en del læ.
Turen har forbindelse til Tur 1, 5, 7, 8, 9, 11, 13, 14 og 16. Klik på kortenes pile for at skifte til disse kort.
Geologi
Turen går gennem Mølleåens tunneldal hele vejen fra Farum Sø til Buresø. Dalen blev dannet af vand, der under isens tryk løb mod den vestlige iskant. Man oplever, hvordan den snævrer ind ved Hestetang og flader ud frem mod hovedvandskellet lige vest for Bastrup Sø, hvorfra vandet i dag løber den modsatte vej mod øst. Undervejs møder man flere grusåse, som mod slutningen er dannet i floder under isen. Ved Buresø krydser man på tværs af tunneldalene ind over morænefladerne ved Slagslunde Skov og det åbne landbrugsområde ved Sperrestrup frem mod Ølstykke. For at se de store gletsjerporte ved Ryethøj og Stenesknold skal man følge Tur 2 og 14. Se i øvrigt “Naturparkens geologi”.

Skotskhøjland
Natur
Mølleåens tunneldal er udpeget som Natura 2000-område med en række naturperler som Farum Sortemose, Klevad Eng og Småsøerne, der alle passeres på turen. Her har trykvand fra tunneldalens skråninger skabt nogle af landets botanisk vigtigste rigkær.
Der arbejdes med nænsom græsning af Naturstyrelsen, kommunerne og private. Udpegningsgrundlaget er bl.a. hele 16 forskellige naturtyper, og Sortemosen er tillige utilgængeligt EU fuglebeskyttelsesområde. Se iøvrigt FNV-artiklerne om “Natura 2000-projektet” og “Statsskovene”.

Stendysser, gravhøje og hulveje fra oldtiden
Mølleåens tunneldal har siden tidlig bondestenalder været en hindring for trafikken, hvor man kun kunne passere å og moser relativt få steder. Det bedste sted for længere trafik var inde i langs det snoede hovedvandskel. Vadesteder var især Fiskebæk, Farum Søs vestende, vandskellet ved Bastrup og Kong Valdemars vej øst for Buresø. Langs disse vejstrøg lagde vore forfædre i tidlig bondestenalder deres dysser. For mere end 5000 år siden byggede man inden for en periode på kun 300 år 40.000 storstensgrave i landet! Langdysserne er ældst – efterfulgt af runddysserne og jættestuerne. I bronzealderen kom de større høje til. I gravkamrene finder man typisk skeletrester, lerkar og slebne flintredskaber. Gravene ligger op ad siderne, så under denne tur gennem dalen passerer vi kun jættestuen Gretteshøj og et de imponerende gravhøje ved Sperrestrup, hvor der også synes at have gået et vejstrøg på kanten af tunneldalsområdet.
Historie
Naturparkens område blev i tidlig middelalder knyttet til Hvidefamilien – antageligt på grund af den strategiske position ved de spærrende tunneldale. På vores rute sættes de bl.a. i forbindelse med Bastruptårnet og antageligt også Farum Kirke. Se også “Hvideslægten i Naturparken”. Senere blev den østlige del overtaget af Roskildebispen, som havde Farumgård som en administrationsgård for området nord for Mølleåen. Efter reformationen overtog kongen Roskildebispens gods og gjorde det til ryttergods. Vandmøllerne ved Hestetang blev opført i middelalderen. Øvre mølle blev i 1700-tallet center for kalkudvindingen. Helt op til 2. verdenskrig har tørvegravning været en stor indtægtskilde i tunneldalene. Vi møder de nævnte lokaliteter på turen.
Den vanskelige beliggenhed for trafik og landbrugsmaskiner har resulteret i, at spredte spor fra mange forskellige perioder er blevet bevaret, så Naturparken i dag fortæller 6000 års kulturhistorie.

22 fortællinger – Farum Ølstykke

20. Farum Landsby – Rytterskole – Farumgård
Man cykler nord om Farumgårds park, da cykling er forbudt i parken. Derfor møder man på cykel først landsbyen og kirken. Man bør besøge gården til fods, hvor der kun er 100 m fra den vestlige port ved Søvej.
De ca. 50 gårde og huse i Farum Landsby lå oprindeligt langs hovedgaden og omkring den græsklædte samlingsplads, forten.
De fleste af de stråtækte gårde langs hovedgaden er brændt – bortset fra Sejlgården – men omkring kirken og resterne af forten hæges der stadig om de mindre huse fra det gamle landsbymiljø. Særligt skal fremhæves rytterskolen (20a) oprettet i 1726 på sydsiden af forten. Alle Farums gårde tilhørte før landboreformerne det kongelige rytterdistrikt, idet kongen overtog hele landsbyen fra Roskildebispen ved reformationen i 1536. Link om “Farum Landsby”.
Farumgård nævnes første gang ca. 1370 som hovedgård under Roskildebispen. Herfra styredes bispens gods i Farum, Lillerød og Lynge. Ærkebisp Hans Svane anlagde i 1660’erne karpedamme i nutidens park, hvor der i 1370 lå en vandmølle øst for gården i en gren af Bybækken. Det smukke trefløjede anlæg blev opført i 1705 af amtsforvalter Jens Rostgård med Francois
Dieussart som arkitekt. I 1932 indrettede de tyske Sct. Ursulasøstre reconvalescenthjem. Fra deres tid stammer den offentlige gangsti som man bør benytte gennem gården, som i dag er i privateje. Der bør derfor vises hensyn. Link om “Farumgård”.
Farumgårdgl

19. Farum Kirke
Skib, kor og apsis af kampesten med hjørner af frådsten menes opført 1125-50. Sandsynligvis står egnens Hvideslægt bag opførelsen som i Jørlunde, Måløv og Kirke Værløse. Våbenhuset er bygget af munkesten i 1300-tallet – lidt usædvanligt ved den nordlige kvindeindgang. I 1400-tallet kom tårnet og forlængelsen af skibet til.
Den romanske døbefond af skånsk sandsten er fra ca. 1200. Altertavlen er en særlig katekismus-tavle fra 1599 – samtidig med prædikestolen. Stort epitafium over Jens Rostgård, som opførte den nuværende Farumgård. Bemærk præstens særlige genvej gennem den gamle præstegårdslænge, hvori årstallet 1723 er indridset. Link om “Farum Kirke”
Farummiljø

18. Jættestuen Gretteshøj og Kong Volmersvej
Omkring Gretteshøj findes de gamle og smukke Farumbøge. De har deres navn, fordi bestøvningen foregår ”internt” i bevoksningen uden indblanding af pollen fra fremmede bøgetræer fx. hollandske, som har været brugt i danske skove.
Jættestuen har et gravkammer med ti bæresten og tre store dæksten som tag. En kort gang ind til gravkammeret består af to par bæresten med dæksten. Jættestuen har oprindelig været dækket af en rund jordhøj omgivet af randsten. Jættestuen er den ene af de to kendte jættestuer på egnen. Gretteshøj har antageligt fungeret som fælles gravplads for knoglerne af beboerne fra bygdens bopladser, som synes at have brugt “næsset” på Gedevasegårds mark som samlingsplads på vestsiden af den gamle oldtidsvej, Kong Volmersvej. I 1999 blev der ved en prøveudgravning fundet rester, der mindede om et såkaldt Sarup-anlæg fra tidlig bondestenalder (3200-3400 f.Kr.). Tidligere lå der flere gravhøje langs vejen.
Gretteshøj markerer oldtidsvejens overgang over Mølleåen, som passerer mellem Gretteshøj og ås-resten mod øst på vej over den gamle overgang vest for Farum Sø, som blev oversvømmet ved Roskildebispens dæmningsbyggerier sidst i 1300-tallet. Til vejen er knyttet sagn om Valdemar Atterdag, hans vilde natlige jagt, og om Valdemar, der rider over en bro med sin hær. Sidst i 1800-tallet mente man at have fundet pæle fra denne bro i åen ud for Gretteshøj. Navnene Gretteshøj, Grethesholm og ude i mosen Dronningholm refererer til Valdemars datter, Margrethe I.
Gretteshøj

16. Sortemosen
Sortemosen på sydsiden af stien er utilgængelig og vild natur. Her forekommer en stor variation af naturtyper spændende fra kær med tørve-viol, engblomme og maj-gøgeurt (betinget af grundvand) til tørvemose med spagnum, tuekæruld, mosebølle og hedelyng (betinget af regnvand). Furesø Kommune har ansvaret for bevaring af tørveviol. Der er også den sjældne sommerfugl violetrandet ildfugl. Nattergal og stor flagspætte både ses og høres.

17. Naturen og åsene omkring Grethesholm
Området langs Mølleåen vest for Farum Sø er præget af tørvegrave fra 2. verdenskrig. Stierne er næsten i niveau med vandspejlet. Vegetationen er en tæt og kraftig rørsump med dunhammere, star og pil. Om sommeren står luften stille, og det dufter stærkt af rørsump med engkabbeleje, åkande og gul iris.
Ved broen over Mølleåen findes på begge sider åse af grus formet af istidens floder inde i isen eller i sprækker.
På istidsåsen Grethesholm finder mod sydvest de sidste rester af bøgetræer, som i det gamle landbrug hele tiden blev skåret ned til brug for brændsel. De hedder stævningsbøge.
På den anden side af Mølleåen møder vi en anden del af grusåsene, hvor der var flittig grusgravning, indtil den blev standset af fredningen i 1948. Den rammer morænen på vestsiden af dalen, hvilket man har udnyttet til Farumvejs opkørsel, men den fortsætter så ud i Farum Kildeenge, hvor den er bevokset af fyr og gran.
Stævningsbøge

61. Gedevasen og Farum Kildeenge
Navnet Gedevasen er sammensat af Gedde og et vadested af grenris (vase). Her blev bygget bro i 1700-tallet af hensyn til bl.a. præsten i Farum, der havde Kirke Værløse som anneks. Naturen er i realiteten en fortsættelse af Sortemosen her i ådalens sving. Der er således ekstremrigkær på begge sider af broen, som man begyndte at afgræsse igen i 90’erne, da hele området siden 1940’erne var begyndt at vokse til i træer.
Mølleåen GedevasenEngene var i fortiden en rigdomskilde for bønderne med afgræsning, høslet, grene til brændsel og vinterfoder, rør til tækning og tørv. Især tørvene var en vigtig indtægtskilde i Farum, hvor en præsteindberetning i 1838 fortalte, at en god gård kunne levere 200 læs tørv om året til København. Der kunne i 1800-tallet være 50 mennesker i gang i engene med dette arbejde. Farum Kildeenge er derfor opdelt i lange smalle lodder, som ejes af byens tidligere gårdfamilier og nu også jagtkonsortier. Da arealet stadig er meget præget af tørvegrave, er det vanskeligt at etablere en afgræsning, men her har en stigende vandstand indtil videre standset fremvæksten af birke. Åen er på hele strækningen udgravet som grøft i 1860’erne, og hensynet til rødlistede plantearter har desværre hidtil hindret en genopretning af de kraftige slyngninger, der i sin tid var ved Gedevasebro.
JacobsentoervTørvegravning i dalens åbne enge ved Kalkgården under 2. verdenskrig.

62. Hestetang
Hestetang eller Hestetangshuse består i dag af 7 huse og betjentboligen, som afløste den gamle vandmølle. Hestetangshuse ligger neden for “Kalkgården”, som spillede en central rolle som traktørsted i Naturparkens første år. Alle bebyggelserne var oprindeligt arbejderboliger til kalkværket med flere familier i hvert hus. De 3 af husene nr. 208, 210 og 212 har stadig rester af bygningerne tilbage fra ca. år 1800. Hyldeknøs (nr. 210) er det største af husene og ligger på toppen af åsen. Her boede i sin tid direktøren for Metropol biografen. Walt Disney har været på besøg og nydt sin aften-whisky her. I det lille gule hus ved nr. 155 boede i slutningen af 1920’erne landskabsmaleren Valdemar Mau (1892-1952) med sin familie. Han malede nogle fine billeder af de lokale huse på Hestetangsvej. På følgende billede kan ses hus nr. 202 og 208. Dengang var landskabet åbent helt ind til Farum.
Mau
Hestetangs Mølle kan i alt fald følges tilbage til Valdemar Atterdags tid i 1300-tallet. Den tilhørte Uggeløse Kirke. Vandmængden var meget begrænset, så i 1600-tallet fik den tilført vand fra Vassingerød Å ad en såkaldt mine ved Skovhuset. Driften ophørte omkring 1860. Bag huset ses stadig en enkelt møllesten. Man ser også stadig tydeligt den buede mølledæmning, som danner et lille vandfald, hvor vandstæren holder til i nogle vintre.
Vandet i Mølleåen er heroppe meget rent og har derfor mange vandinsekter og fisk.

63. Hestetrang
Hestetrang Mølle lå, hvor det nuværende hus, Skovkrog, ligger – se også næste punkt. Kalkværksvej benytter stadig den gamle mølledæmningen, ligesom dengang. Også denne vandmølle er fra middelalderen, hvor den tilhørte nonneklosteret i Slangerup. Den blev nedbrændt under svenskekrigene og lukket i 1801, da den havde endnu mindre vandmængde end Hestetang. Den kunne kun køre en del af dagen, og måtte derefter standse for at samle vand i dammen på vestsiden af Kalkværksvej. Historisk interesserede kan evt. se “Hestetangsmøllerne”

64. Kalkudvinding
Under et af isfremstødene fra sydøst skrabede isen flager af saltholmskalk med, som blev aflejret i form af klumper op til ½ meters diameter i morænen nordvest for Hestetrang. Måske er det årsagen til, at dalen ikke er eroderet så bred her. I 1759 fik en salpeterfabrikant ret til at udvinde kalken, og snart gik skovvæsenet i gang med en storstilet udvinding. Hestetrang Mølle blev hovedsæde og 6 ovne blev placeret lige nord for møllen i gamle gruber i skrænten ved Terkelskov. Skoven blev lagt øde af brændselshugning hertil og først genplantet i 1870. En sjettedel af landets kalkproduktion kom herfra – bl.a. andet til genopbygning af København efter englændernes bombardement. Kvaliteten var imidlertid dårlig på grund af stort flintindhold, og steder som Faxe Kalkbrud, der brød kalk i undergrundens kalklag, tog over. Statens kalkværk lukkede i 1869, men Farum Kalkværk ved Nymølle fortsatte dog indvindingen til begyndelsen af 1900-tallet. Siderne af Mølleådalen er derfor gennemgravet til og med Klevad Eng.
Den nuværende bygning er nybygget efter brand. Den oprindelige møllegård blev allerede nedrevet, da ejeren i 1884 i stedet byggede Kalkgården oppe på skrænten.

66. Klevad Eng
Klevad eng er fredet og er en vigtig del af Natura 2000 område. Lokaliteten gennemskæres af Mølleåen, som heroppe også kaldes Hestetangså (beskyttet vandløb). På sydsiden er der nærmest vandløbet starmose med et rigkær mod vest. Her vokser maj-gøgeurt, hjertegræs, hirse- og blågrøn-star samt den sjældne gul star. Engperlemorsfugl, der er knyttet til alm. mjødurt, forekommer på engen. Sydsidens nordvendte skrænt har en veludviklet overdrevsflora med kart-fladbælg, lyng-snerre, pille-star og dværg-perikon. Bakke-gøgelilje forekommer i den østlige ende. Dette område frahegnes periodevis. Nord for vandløbet blev en kraftig vedplantebevoksning ryddet i 2009, så her er bevoksningen stadig i udvikling. Hele området græsses med kvæg.
Den østlige bro ved Klevad Eng er et af vandstærens tilholdssteder om vinteren. Skråningerne er også tilholdssted for mange firben.
Klevadeng

Området ejes af Naturstyrelsen og der er offentlig adgang, hvor en trampesti går gennem indhegningen på sydsiden. Cykelstien går nord om indhegningen oppe på tunneldalsskråningen, hvor Naturstyrelsen har indrettet et overdækket rastested.
Blaaanemoner1

82. Engene
Området mellem Klevad Eng og Bastrup Sø henligger som moser og enge. Kun nærmest Kobakkevej er der ført agerdyrkning ned til åen. Både engene og søen er Natura 2000-område. Ellemoser, enge og kær, som ses her fra Kobakkevej, ligger i Transportkorridoren. Her er registreret meget liv i og omkring kærene, bl.a. af stor vandsalamander. Flere af habitat-udpegningskriterierne er således repræsenteret her.
MoseAnders

83. Bastruptårnet
Bastruptårnet er landets ældste verdslige stenruin. Det er bygget senest 1130 – antageligt som befæstning for de soldater, der sikrede vejfreden – og derfor placeret ved en af vejens mest udsatte passager, Mølleådalen. Sikringen af vejfreden var kongens opgave, så han rejste lidt senere tårne ved Tårnborg, Sprogø og Nyborg. Det vides ikke, hvorledes denne opgave har været uddelegeret til Hviden Ebbe Skjalmsen, hærfører og Erik Emune og Sven Grathe. Sandsynligvis er han den, som inden 1130 er nævnt som Ebbe af Bastetorp.
Tårnet er en såkaldt “donjon” med op til 6 meter tykke mure og med en skal af kostbare frådsten til at holde sammen på fyldet af marksten. Indgangen var ad en stige, og der har været volde og grave på landsiden. Dengang var der stejle kløfter på øst og vestsiden. Man må naturligvis ikke klatre på stenene, da det nedbryder ruinen, men man kan fra trappen se ned i kælderen. Man ved ikke, hvor mange stokværk, tårnet har haft.
At tårnet skulle beskytte vikingeskibe, der blev trukket over vandskellet, er en udokumenteret skrøne. Se også FNV-artiklerne om “Bastruptårnet” og “Hvideslægten”. Når vejret tillader det, er græsskråningerne velegnede til rast med en smuk udsigt.
Bastrup5

84. Vandskellet og stendigerne
En stor sten med en bølget blå pil markerer hovedvandskellet mellem Roskilde Fjord og Øresund. Herfra løber vandet til hver sin side. Fra gammel tid har vandskellet givet en relativt tør passage, og lige bag skovgærdet finder man da også en af de gamle hulveje, som fører herop mod nord fra den store hulvej i skråningen ved Langåsen. Vejen har ikke samme dybde her, da uddybningen er et fænomen knyttet til skråninger. Overgangen er markeret af dysser på golfbanen og inde i skoven. Se også artiklen om “Oldtidsveje”.
Stendiget langs Ganløse Eged er som de fleste af skovdigerne opført efter skovseparationen, som skete sidst i 1700-tallet sammen med udskiftningen af landsbyerne. Staten overtog her noget af landsbyernes overdrev, der formelt var ejet af kongen. Normalt havde kvæget gået løst på overdrevet, men fik nu forbud mod at græsse i fredsskovene, som nu voksede op igen efter at have været brugt til græsning i flere tusinde år. Stendigerne skulle beskytte skoven mod kvæget, og blev opført af bønderne som et af de sidste led i hoveriet. Her på Ganløse Egeds nordside er et særlig smukt restaureret eksempel.

98. Småsøerne
Småsøerne, eller Krogenlund Mose, ligger mellem Bastrup Sø og Buresø og mellem Ganløse Eged og Krogenlund Skov. Det er en af Danmarks fineste blomsterlokaliteter, med mange sjældne og fredede arter. F. eks Maj-gøgeurt, Kødfarvet gøgeurt, Melet kodriver, Bredbladet kæruld og Vibefedt. Det er forbudt at plukke blomster. Her er også et rigt insektliv. Området er fredet og en del af Natura2000. Naturstyrelsen ejer og plejer området, der er i konstant fare for at gro til i pil. Naturstyrelsen slår hvert år de botanisk bedste områder med le og slæber høet ud. Hele området græsses af kvæg. De slåede områder græsses efter høslættet.
MeletvibeVibefedt og melet kodriver – nedenunder majgøgeurt og bidende ranunkel.Majgoegeurt (2)

97. Sandåsen
Langåsen begynder i tunneldalen sydøst for Ganløse Eged, men krydser mod nord i tunneldalenes netværk og ender med at gå på tværs og blokere Mølleåens tunneldal, så vandet i Småsøerne nu løber sydpå gennem et hul i åsen via Damvad Å til Værebro Å – ikke til Buresø, som afvandes ad Græse Å vestpå. Den sidste del af åsen er en udpræget sandås med en typisk tørbundsflora – nærmest klithedeagtig – helt ulig engfloraen i Småsøerne, som man kan nyde udsigten over. Mod vest ses Buresø, hvor åsdannelsen fortsætter nede i søen og bliver til Slangerup Ås. Åsdannelsen er i alt 6 kilometer lang. Sydøst for åsen ligger en bålhytte.

110. Buresø
Buresø er Nordsjællands reneste sø – en af de reneste i Danmark. Den har klart, kalkholdigt vand med lys til bundplanterne og en god fiskebestand. Bl.a. er den sjældne vandplante, stor Najade, set her. Bur betyder antagelig bod eller lille hus. Søen tilhører den økologiske Mørdrupgård på nordsiden, men badestedet med badebro i østenden drives af Allerød og Egedal Kommuner i fællesskab, hvor der også er frokostborde og bålplads.
Allerede i 1920’erne kom der landsteder på sydsiden, mens udstykningen til sommerhuse skete i 1960’erne.Buresoebad

Turen går herefter ind over morænefladen gennem Slagslunde Skov:
Slagslundeskov

130. Gulbjerg Mose
Gulbjergmose er en skovsø i den sydlige tunneldal fra Oremosen med et rigt plante- og dyreliv. Når den alligevel har navn af mose, skyldes det, at den oprindelige sø groede til og blev en mose. I 1870’erne blev den udtørrede mose plantet til med gran, men under 2. verdenskrig blev granerne fældet. I stedet gravede man tørv i den gamle mose. Tørvene blev via en jernbane bragt ud af skoven.
I dag er Gulbjergmose igen blevet til en sø, som er et meget populært sted at fiske. Søen ligger smukt i skoven omgivet af bøgetræer på de stejle skrænter på den nordlige side af søen. Det er også et godt sted at se på fugle. Der er ofte en musvåge eller en spurvehøg på jagt.
Det er en populær rasteplads, hvor der er borde og bænke ved søen, og der er frit fiskeri for lystfiskerne, som har mulighed for at fange karper, gedder og aborrer. 18-65-årige skal dog hente fisketegn på Naturstyrelsens hjemmeside.
Gulbjergmose

131. Sperrestrup Ådal
Den nordlige del af Sperrestrup Ådal rummer et lille samfund af huse på Kollensøvej – kaldet Slagslundeskov. Syd for fyldte den udtørrede Kollensø dalen op. Dalen er afskærmet fra omverdenen af skoven og bakkerne ved Sperrestrup, så den henligger ugenert – et lille paradis, som beboerne selv skriver. Dalen skæres over af en par særprægede åse, som ser ud til at være kommet via et udløb oppe fra gletsjerporten ved Stenesknold, men åsen er træbevokset og kan knap nok ses. Ådalen går videre mod den udtørrede Jørlunde Sø (Tur 14).
Kollensø

143. Sperrestrup og Sperrestrups tunneldal
Man kan på Sperrestrupstien nyde den storslåede udsigt over dalens forløb mod Stenløse ved den store eg på kanten af dalen. Stien er af dårlig kvalitet mellem husene ved Kollensø og Sperrestrup på grund af ridning, og da bakken også er høj, anbefales det at trække cyklen her. Det er muligt desuden at følge en trampesti ind over markerne efter aftalen om ”spor i landskabet”, hvorved man får yderligere udsigt.
Den lille landsby, Sperrestrup, ligger lige op ad en lille, men meget markant dal, som er forbundet med Kollensødalen. Det er vanskeligt at se, hvordan den passer ind i systemet af istidsdale.
Ved Sperrestrup forlader vi Naturparken og fortsætter langs den nyrejste statsskov, Sperrestrup Skov.
Sperrestrupstien

144. Gravfelt ved Skyhøj
På marken nord for Langdyssevej ses et imponerende gravhøjanlæg – en 50 meter lang langdysse med to gravkamre og derefter 3 runddysser. Langdyssen er med sikkerhed fra 3-3500 f.kr. dvs. bondestenalderen. De tre andre kan være bronzealderhøje, da der er fundet bronzegenstande, men de kan også være begge dele, da man af og til genbrugte stenalderens høje. En fjerde, Skyhøj, ligger ovre bag den gamle Jørlunde Skole. Den er områdets højeste punkt.
Derefter følger et stykke gennem skoven, som blev anlagt omkring 1998. I dalen må man gå et stykke mod øst over markerne, hvis man vil se den store Troldhøj – et flot syn, som desværre skæmmes af højspændingsledninger.

145. Skenkelsø Mølle
På marken nord for Langdyssevej ses et imponerende gravhøjanlæg – en 50 meter lang langdysse med to gravkamre og derefter 3 runddysser. Langdyssen er med sikkerhed fra 3-3500 f.kr. dvs. bondestenalderen. De tre andre kan være bronzealderhøje, da der er fundet bronzegenstande, men de kan også være begge dele, da man af og til genbrugte stenalderens høje. En fjerde, Skyhøj, ligger ovre bag den gamle Jørlunde Skole. Den er områdets højeste punkt.
Derefter følger et stykke gennem skoven, som blev anlagt omkring 1998. I dalen må man gå et stykke mod øst over markerne, hvis man vil se den store Troldhøj – et flot syn, som desværre skæmmes af højspændingsledninger.
Skenkelsømølle


Specificerede kort med henvisninger til andre ture:

1 2 3 4 5 6

Vest – Ølstykke-del:
Tur0vest

16 6 8 8 9 9 16 11

Midt – Bastrup-del:
Tur0Midt

1 1 6 7 7

Øst – Farum-del:
Turkort0øst