75 års jubilæum – Turguide

Søndag den 8. oktober 2017 kl. 13-15 fejrer vi Naturpark Mølleåens 75 års jubilæum ved en reception på Kalkgården, Farumvej 137. Her vil bl.a. Naturparkrådets formand, Peter Hansen, tale. Selv om kun er knap et år siden, at Naturparkens formalisering og certificering kunne fejres, vil vi ikke undlade at markere 75-året for udpegningen Naturparken, som blev offentliggjort den 4. oktober 1942 i landets aviser.

Antallet af parkeringspladser på selve Kalkgården er begrænset og rabatten på Farumvej, som er nyslået, kan være våd i øjeblikket. Der er parkeringspladser i skoven ved Kalkværksvej nogle hundrede meter mod vest, hvor det ikke vil give problemer, selv om man parkerer på selve skovvejen.

Ved receptionen præsenterer Naturpark Mølleåens Venner sin nye turguide i lommeformat, som udleveres gratis til medlemmerne på receptionen som en jubilæumsgave.

”Turguide – Naturpark Mølleåen” er et led i Naturparkens fortsatte publikumsrettede tiltag, som beskriver 17 vandre- og cykelture, der dækker hele Naturparken. Det er en bogudgave af Naturparkens digitale guide sat op i et praktisk format, så den kan ligge i en jakkelomme, når man skal på tur i det interessante og smukke tunneldalslandskab. Den indeholder kort og beskrivelse af 118 lokaliteter med alternative stier og parkeringspladser. Naturparkens beliggenhed ved S-stationerne og dens mange stier i åbent land gør imidlertid bogen interessant for hele hovedstadens befolkning, som endda kan medbringe cyklen i S-toget.

Bogens pris er 99 kr og den kan bl.a. købes hos de lokale boghandlere omkring Naturparken: Se også link til bogens side.

Based on WordPress, Twenty Fifteen