Kyndelmissetur

Kyndelmissetur – Lørdag 2. februar kl. 13:00.

Den 2. februar er det kyndelmisse, midvinter. Nu går vi for alvor mod lysere og varmere tider! Kyndelmisse er fra gammel tid en lysfest. Vi byder lyset velkommen med en vandring langs Mølleåen ved de første mølledamme og Klevads Eng. Formålet er naturligvis at møde lyset, men også at se vandstæren, som normalt findes her til hen i februar.

Mølleåen er meget ren på strækningen fra Bastrup Sø til Farum Sø, og det er på denne strækning ved Klevads Eng, Kalkværksvej og ved Hestetangshuse, at vandstæren er en (næsten) sikker vintergæst.

Der holdes pause undervejs, hvor man kan nyde medbragte forfriskninger.

Vi mødes på p-pladsen ved Nyvangshus på hjørnet af Nyvangsvej og Farumvej over for nr. 90 (Kraks kort 104, K3), hvor bus 334 har stoppested i begge sider af vejen.

Alle er velkomne. Deltagergebyr på kr. 10,- pr. voksen.                 

Based on WordPress, Twenty Fifteen