Naturparken blev i 1942 udpeget af et arbejdsudvalg med vægt af geologer, bl.a. statsgeolog Sigurd Hansen. Områdets særlige istidsgeologi med tunneldalene var allerede flittigt brugt af forskerne ved Københavns Universitet, og landskabsformationernes tydelige præg af isens og vandets påvirkning harmonerede fint med Thorvald Vognsens ønske om, at landskabet selv skulle tale til de besøgende om dets dannelse – et grundformål, som statsminister Thorvald Stauning, nobelprismodtageren Johannes V. Jensen og udvalgsdeltagerne fra Lærerhøjskolen havde tilsluttet sig.
I en langt senere tid blev Naturparkens område som helhed udpeget til nationalt geologisk interesseområde – ifølge Naturstyrelsens udpegningsgrundlag det eneste eksempel i Danmark på et netværk af tunneldale med et forskningsmæssigt potentiale, som forskerne stadig diskuterer i Geologisk Nyt. Uanset hvad forskernes præcise konklusion en gang må blive, blev den særegne geologi netop her årsag til både naturens rige udvikling med et stort potentiale for biodiversitet og til det kuperede landskab, som både er æstetisk smukt og tiltrækker motionisterne – ligesom det har skabt et historisk forløb gennem 10.000 år, som der er utallige spor af. Geologien er beskrevet i pdf-bilaget “Naturparkens geologi”.
