Søndag 8/1 2017 kl. 13 – Nytårstur Sperrestrup Ådal

Den traditionelle nytårstur er i år en vandretur på ca. 7 kilometer, som udgår fra parkeringspladsen ved Slagslunde Kirke. Det bliver en rask vandretur – en kortere udgave af vores Tur 13. Man skal være rimeligt godt gående og påklædt efter årstiden.

Turen veksler mellem skov og især åbent land. Den passerer bl.a. det skjulte landbosamfund, Slagslundeskov,  i Sperrestrup Ådal. Fra Slagslunde Skov går vi tilbage ad kommunens nye sti ved Præsteskovvej og ser udsigten over Guldbjerg Ådal mod Slagslunde.

Mødested er parkeringspladsen ved Slagslunde Kirke kl. 13:00. Turen varer 2-2½ time. På grund af årstiden bør man checke foreningens hjemmeside kort forinden.

! 8/1 kl 10 var temperaturen lidt under frysepunktet, og der var porøs is på de mindre stier og veje mange steder – mest på Kratvej på turens første del. De var til at gå på, hvis man er vant til det og sikker på fødderne, så turen vil blive gennemført for dem, der vil – men det er naturligvis på eget ansvar!

Alle er velkomne. Deltagergebyr på 10 kr. for voksne.

6180_680
6180_680
Based on WordPress, Twenty Fifteen