Forårstur i Naturparken – Mandag 9/5 kl. 17

Det bliver en rigtig forårstur i det grønne, når Troels Brandt, FNV, og skovfoged Jens Nielsen, Naturstyrelsen, er guider ved en tur i Naturparken mandag 9/5 2016 kl. 17. Turen arrangeres af Naturparkens kommuner i anledning af den kommende ansøgning om mærkning af Naturparken. Som det ses nedenfor i billedet fra skoven i går, er den nyudsprungne bøgeskov nu helt lysegrøn. Der vil bl.a. blive fortalt om tunneldale, åse, hulveje og drift af skoven og naturområderne.

Udgangspunktet er parkeringspladsen ved Buresø Bad. Turen varer lidt over 2 timer, og man skal være godt gående, da en del af turen går ad mindre skovstier. Der bliver en kort pause lidt før halvvejen, hvor man kan nyde medbragt forplejning. Hvis vi bliver mange på grund af det gode vejr, vil turen blive kortet lidt af til 4,5 km, så vi ikke når hele Langåsen, men vi får rigeligt at se på.

Turen er indtegnet med gult på kortet over Tur 9 i vores turguide, og man kan følge med i guiden på smartphone under turen, hvor der bl.a. er reliefkort og gamle billeder til sammenligning.

 Ganløse Eged

Based on WordPress, Twenty Fifteen