Farum Kirke er sandsynligvis opført i borgerkrigstiden 1134-1157, hvor bl.a. Hvideslægten påbegyndte opførelsen af mange stenkirker i de sjællandske landsbyer. Ofte havde der i forvejen stået en trækirke, som man etapevis byggede uden om på det indviede sted.
Den oprindelige stenkirke bestod af skib, kor og apsis med bjælkeloft, hvilket var typisk for 1100-tallets romanske stil. Det er den del, der stadig fremstår som opført af tildannede kampesten fra markerne. Hjørnerne blev bygget op af let forarbejdelige frådsten, som man stadig kunne få fra Roskilde og Bramsnæsvig først i 1100-tallet. En rest af de oprindelige rundbuede vinduer, som var mindre end nutidens, ses på nordvæggen ved våbenhuset.
I apsis er der stadig enkelte svage fragmenter af et kalkmaleri med Kristus på himmeltronen omgivet af symboler for evangelisterne – det såkaldte Majestas Domini-motiv, som var almindeligt i de østdanske kirker i romansk tid. Det var placeret omkring det runde vindue, hvor den opgående sols lys faldt ind og symboliserede opstandelsen. Opstandelsen er nu i stedet malet på altertavlen, der i dag skjuler apsis. Majestas-motivet er også fundet i Kirke Værløse Kirke, hvor det tilskrives det såkaldte Jørlunde-værksted, som malede for Hvideslægten 1150-75. Den tilsyneladende mere primitive teknik i Farums billede (med motivdetaljer som den tidligere Fjenneslev-mesters) kan ikke umiddelbart knyttes til nogen parallel, men dateres i dag 1125-1200.
Døbefonten er af skånsk sandsten af Hyllie-typen, som menes hugget af stenhuggerne ved Lund Domkirke 1190-1210. I nutidens Danmark findes typen kun i Farum, Ballerup og Torslunde kirker.
Oprindeligt stod døbefonten mellem mændenes dør mod syd og kvindernes mod nord. Der er fra den tid fundet rester af en muret kirkebænk langs væggene. I 1300-tallet blev dørene erstattet af et våbenhus opført på nordsiden af munkesten i gotisk stil, og også hvælvingerne kom til.
I 1400-tallet blev kirkeskibet forlænget og tårnet bygget til – ligeledes i røde munkesten.
Kirkens altertavle er fra 1599 – en såkaldt katekismus-tavle med latinsk og dansk tekst. Vingerne er dog påsat senere i prædikestolens tid. (Læs nærmere). Tavlen var indtil 1950 dækket af et maleri fra 1876, som nu hænger ved kirkens nye orgel.
Prædikestolen er skåret på samme tid som altertavlen. Ved trappen hertil ses rester af et relativt sent kalkmaleri.
Godt gemt af vejen på indersiden af tårnvæggen ses et stort epitafium for Jens Rostgård, som opførte den nuværende Farumgård i 1705.
TRB