Tur 14 – Jørlunde – NaturPark Mølleåens Venner

Vest

Øst

Jørlunde Kirke med Slangerup Kirke bagved

Generel beskrivelse

Turen
Forslaget er en vandretur på 7,8 kilometer gennem et spændende åbent landbrugsland. Den økologiske Sørisgård har tilrettelagt en interessant vandretur på sin jord, som tillige kunne have været en genvej – se punkt 142.
Fortællingerne står i rækkefølge mod uret fra Jørlunde Kirke, men man kan kombinere sin tur anderledes.
Man kan kombinere turene 1, 6, 8, 9, 11 og 13 til en cykelrundtur på 40 kilometer uden brug af større bilveje.

Arkæologi
Navnet Jørlunde tyder på en gammel helligdom (Vildsvine-lunden) med tilknytning til de arkæologiske steder, Rappendam og Lærkefryd. Det er senere blevet til Hvide-slægtens udgangspunkt på egnen, hvilket Jørlunde Kirke med de værdifulde kalkmalerier er et minde om. Der er fundet en del stenalderredskaber på Søris’ jord. Se også artiklen om “Fortiden i landskabet”.

Geologi
Området domineres af et forvirrende system af tunnel- og smeltevandsdale på vestsiden af randmorænen ved Stenesknold, hvis høje snoede gletsjerport danner en tærskel fra Buresø. Vest for Jørlunde fremstår landskabet uden overordnet struktur. Øst for Jørlunde er vi derimod i tunneldalenes markante område. Dalene opsplitter den rolige moræneflade i et utal af kantede brudstykker, som antageligt delvis er dannet under isen og senere foran isen.

Vi passerer således langs ruten:
– Den vestlige ende af Jørlunde Sø’s tunneldal, som ligger i forlængelse af Oremose-dalen med vandskel ved Langåsen og i Slagslunde Skov.
– En mindre dal gennem Sperrestrup.
– En mindre dal bag Kasbjerg, som kun er synlig, hvis man går ad Søris’ sti.
– Sammenstødet mellem Jørlunde tunneldal og Sperrestrup Ådal, samt
– Rappendam-dalen i østkanten af Jørlunde, som er et afløb fra den snoede gletsjerport ved Stenesknold – altså Mølleåens tunneldal.

Årsagen til tunneldalenes enestående struktur er ikke afklaret. Se også FNV-artiklen om “Naturparkens geologi”

Jordartskort med relief.

10 fortællinger – Jørlunde

140. Jørlunde Kirke
Den smukt beliggende Jørlunde Kirke, der i sin tid lå højt hævet over den nu drænede Jørlunde Sø, er opført i frådsten kort efter år 1100 af Skjalm Hvide eller hans slægt, som siden kom til at dominere hele Naturparkens område. Om der var en forbindelse med voldstedet Hagerup vides ikke. Der er spor mellem gulvets middelaldergrave af en brændt trækirke allerede fra 1000-tallet. Der kan have været tårn og herskabsgalleri i den oprindelige stenkirke, som i flere andre af Hvidernes kirker. Kirken er antageligt større end andre landsbykirker, fordi Jørlunde var herredsby i middelalderen.
Kirken er berømt for sine kalkmalerier, som tilskrives det såkaldte Jørlunde-værksted, der arbejdede på Hvide-slægtens kirker samtidig med at Finja-værkstedet malede for dem i bl.a. Fjenneslev Kirke.
Nøglen til kirken skal hentes. Se opslag.
Se også FNV-artiklerne Hvideslægten i Naturparken og Jørlunde Kirke eller kirkens udførlige side om historien.

141. Jørlunde Sø
Jørlunde Sø dækkede i sin tid det meste af dalen med dybeste del af søen neden for Jørlunde kirke. Vandet kom primært fra Sperrestrup Å, men under istiden kom der også i en periode trykvand ned fra gletsjerporten ved Stenesknold gennem dalen ved Rappendam, men det var helt klart et sideløb. Søen blev drænet og tørlagt i 1800-tallet.

142. Sørisgård
Sørisgård driver økologisk landbrug med grøntsager på den udtørrede flade af Jørlunde Sø, og er bl.a. kendt for sine gulerødder i stil med Lammefjordens.
Sørisgård har indrettet en vandretur for publikum ad markvejen langs søbunden og op i skoven ved Kasbjerg. Den er mærket med orangerøde pile og informationstavler. Desværre er der ikke officiel forbindelse over til hjørnet af Slagslunde Skov, og vi vil ikke anbefale at forcere naboens sidste 25 meter, som er spærret af et par rafter, selv om nogen øjensynligt gør det.
Om sommeren er der også en “grøntsagssti”, som annonceres på gårdens hjemmeside.

143. Sperrestrup og Sperrestrups tunneldal
Den lille landsby, Sperrestrup, ligger lige op ad en lille, men meget markant dal, som er forbundet med Kollensødalen. Det er vanskeligt at se, hvordan den passer ind i systemet af dale.
På den anden side af den lokale ubefærdede landevej, som turen følger fra Sørisgård til Sperrestrup, ligger den nyanlagte Sperrestrup Skov sydvest for byen.

132. Sperrestrupstien
Man kan på Sperrestrupstien nyde den storslåede udsigt over dalens forløb fra Stenløse ved den store eg på kanten af dalen. Det er også muligt at følge en trampesti efter aftalen om ”spor i landskabet” ind over markerne.

131. Sperrestrup Ådal
Den nordlige del af Sperrestrup Ådal rummer et lille samfund af huse på Kollensøvej – kaldet Slagslundeskov. Syd for fyldte den udtørrede Kollensø dalen op. Dalen er afskærmet fra omverdenen af skoven og bakkerne ved Sperrestrup, så den henligger ugenert – et lille paradis, som beboerne selv skriver. Her mødes tunneldalen fra Oremosen efter passage af vandskellet ved Gulbjergvej med Sperrestrup Ådal, som kommer sydfra. Dalen skæres over af en særpræget ås, som ser ud til at være kommet via et udløb oppe fra Stenesknold, men åsen er træbevokset og kan knap nok ses. Ådalen går videre mod Jørlunde Sø.

133. Vrange bøge / Friluftskirken
I nordvesthjørnet af Slagslunde Skov er der en stor samling vrange bøge, hvoraf en del udgør en veritabel sal af disse særprægede snoede træer. De findes også især langs det gamle skovhegn, som følges på ydersiden. Det er en genetisk variation, som klarede sig bedst i udkanten af skoven, hvor de ikke blev skygget væk af de almindelige bøge, og måske især, hvor der på grund af “svineforyngelse” var mange selvsåede træer, som i dette hjørne af Slagslunde Skov.
”Salen” kan stemme til andægtighed, hvilket flere gange i de senere år har været udnyttet til friluftsgudstjeneste her af de omliggende sogne.

117. Gletsjerporten
Syd for Metalskolen i Jørlunde ligger højden Stenesknold, som er en randmoræne fra den gang iskanten lå her ved Slangerup. Dalen med Buresø slår et sving mod syd og for enden ser man en dal sno sig op omkring Stenesknold og løbe ned på den anden side til Rappendam og Jørlunde sø. Vandet kan kun have skabt dette høje snoede flodleje under isens tryk. Sandsynligvis var der tale om et såkaldt ”jøkelløb”, hvor en sø under isen, f.eks. i Buresø-bassinet, blev tvunget 24 meter opad og tømt ud i Jørlunde Sø. På det tidspunkt må udløbet til Græse Å være spærret af dødis eller moræne. Relieffotoet tyder på, at var flere jøkelløb forskellige somre. Se også FNV-artiklen “Naturparkens geologi”.

144. Metalskolen
Ved Stenesknold ligger Metalskolen, som siden 1968 har været Dansk Metals kursus- og konferencecenter – meget passende placeret for med udsigt til den natur, Thorvald Stauning ville frede. Der er dog ikke offentlig adgang til det markante udsigtspunkt for enden af søen.

145. Rappendam
I Rappendam Mose fandt man i 1941-42 under tørvegravning rester af vogne, først og fremmest itubrudte, massive hjul. Derudover skeletdele af et menneske, en kalv, en hest og fem får, samt en ard. Fundet lå i spredte grupper og var antageligt nedlagt i flere omgange over tid. Fundet skal ses i sammenhæng med de regionale museers projekt i 2012 under titlen ”Jørlunde – et Kultcenter i jernalder og vikingetid? – en sjællandsk regionalundersøgelse med nationale perspektiver”. Desværre viste udgravningerne ved Lærkefryd nord for Stenesknold, at jorden havde været så dybt pløjet, at der ikke var stolpehulsrester tilbage fra dette forventede kultiske center, så man kan ikke rekonstruere stedet. Man måtte nøjes med de rige detektorfund. Se også FNV-artiklen “Fortiden i landskabet”.