Denne lørdag den samles vi på Barresøgaard, Slangerupvej 29, 3540 Lynge.
Herfra går vi til Bastrup Tårnet, foreningens vartegn, som netop på det tidspunkt vil være under restaurering. Her skal vi høre lidt om, hvad sådan en renovering indebærer (kulturministeriet har afsat 5 mill. kr. til dette projekt).
Men vi skal videre: Fra Bastruptårnet går vi mod Klevads Eng for at hilse på de 6 Galloway-køer, der har afgræsset området siden maj 2024.
Så har vi også fået rigeligt med frisk luft: Vi sætter kursen mod Barresøgaard og den varme skolestue. Her er foreningen vært ved kaffe og friskbagt brød. Det er velkendt, at foreningen rummer mange gode sangstemmer, de skal også luftes. Henrik Johansen og Lars Juel Sørensen spiller for på guitar og harmonika til årstidens toner. Der vil blive uddelt sangtekster.
Arrangementet er gratis for medlemmer. Ikke-medlemmer kan indmelde sig på dagen.
Tilmelding (af pladshensyn) på barresoe@gmail.com

Billedet har ikke som sådan noget at gøre med sagen, men det er et novemberbillede, og Sct. Cecilia var skytshelgen for musik og blinde……